Submitted by Anonymous (not verified) on
TreSjovSommergolfBolde.png

Vi har fået nye logoer til Sjov Sommergolf

Nu er vores nye logoer til Sjov Sommergolf (tidligere Juniorugen) endelig klar. På baggrund af de sidste års succes med rekrutteringskonceptet Juniorugen samt den store interesse der har været i klubberne ændres formatet i 2019 til at dække hele skolernes sommerferie (uge 27-32). Derfor har Juniorugen skiftet navn til Sjov Sommergolf.

De nye logoer er færdige og kan bruges i alle klubber der vil være med i Sjov Sommergolf. Vi har fået udviklet logo’erne i tre forskellige farver og I beslutter selv, om i vil bruge alle farvene eller blot den I bedst kan lide.
 

Find logoerne her
 

Vi offentliggør også snarest yderligere grafik der kan bruges i klubben til at promovere jeres aktiviter under Sjov Sommergolf, f.eks. bliver det muligt at få bannere til hjemmesider og sociale medier, en plakat til ophæng i klubben mm.

 

Tilmeld din klub allerede i dag

Afholder I aktiviteter i sommerferien hvor børn kan prøve at spille golf og forhåbentlig får lyst til at melde sig ind i klubben, så kan I være med i Sjov Sommergolf konceptet. Det koster ikke noget at være med og klubben bestemmer selv, hvilke aktiviteter og antal dage man ønsker at deltage. Det behøver ikke at være svært og tidskrævende at være en del af Sjov Sommergolf, så længe vi i fællesskab får udbredt vores dejlige sport til den kommende generation.

Dansk Golf Union:

  • giver goodiebags til klubberne, som kan deles ud til de deltagende børn

  • vil være behjælpelige i form af sparring og udvikling af koncepter og materialer

  • har udviklet et inspirationskatalog, der skal lette arbejdet med at planlægge og gennemføre en succesfuld aktivitet ude i klubberne

  • tilkobler gratis en juniorkonsulent til alle golfklubber, der ønsker det, som kan hjælpe med at lave en god aktivitet

  • sætter stor fokus på promovering af Sjov Sommergolf på sociale medier
     

Tilmeld din klub her
 

Der er deadline for tilmelding til Sjov Sommergolf den 22. april 2019.