Submitted by hkr on
Hverdagens Golfhelte 2025 arrangement

Årets golfhelte 2026 er fundet – tak for jeres store engagement!

I år har I ude i klubberne indstillet hele 163 frivillige ildsjæle til ”Hverdagens Golfhelte”. Det er det næsthøjeste antal i de fem år, konceptet har eksisteret, og det beviser, at der fortsat er en stor lyst til og et behov for at anerkende de mange frivillige, der hvert år knokler for at få det hele til at fungere ude i de danske golfklubber.

Ud af de mange flotte nomineringer er der nu særligt udvalgt 12 golfhelte. De vil blive hyldet for deres frivillige indsats torsdag d. 27. august i Odense Golfklub, hvor de blandt andet vil være med til træning hos en af Dansk Golf Unions landstrænere samt spille en runde golf med en landsholdsspiller.
 

De 12 udvalgte i 2026 er:
 

Navn

Golfklub

Benny Fredsø Riis

Silkeborg Golfklub

Else Marie Langfeldt

Køge Golf Klub

Emilie Sofie Hansen

Ørnehøj Golfklub

Karin Pedersen

Vallø Golfklub

Jørn Schultz

Breinholtgård Golf Klub

Lotte Arcal Magle

Hjortespring Golfklub

Susanne Høvsgaard

Holmsland Klit Golfklub

Erik Fåborg

Holsted Golf Klub

Lone Krogsgaard

Lyngbygaard Golf Klub

Rasmus Lapp Christoffersen

Brøndby Golfklub

Tina Stejlborg

Ishøj Golfklub

Kasper Rørbæk

Dejbjerg Golf Klub


Anerkendelse til alle nominerede sendes ud til jer

Hverdagens Golfhelte er en hyldest til alle frivillige i den danske golfsport. Derfor vil samtlige personer, der er blevet nomineret, modtage en lille anerkendelse fra GF Forsikring og Dansk Golf Union som et synligt bevis på taknemmeligheden over deres store indsats.

Vigtig info: Har I haft en frivillig nomineret til prisen i jeres klub, vil denne anerkendelse blive sendt ud til jer i slutningen af august måned, så I kan overlevere den lokalt til jeres hverdagshelt.


Et stærkt samarbejde om de frivillige

Hverdagens Golfhelte kører på sit femte år og udspringer af det stærke samarbejde mellem GF Forsikring og Dansk Golf Union. Vi er utroligt glade for, at GF Forsikring bringer så stort et engagement til bordet for at gøre opmærksom på den uvurderlige frivillige indsats, der sker ude hos jer i klubberne.

”Hverdagens Golfhelte er et eksempel på, at vi formår at have et rigtig godt samarbejde om i fællesskab at give noget tilbage til de frivillige ildsjæle og anerkende dem for det arbejde, de gør. Desuden er der en klar fællesnævner i begrebet ”Overskud til hinanden”: I GF Forsikring deler vi overskuddet med medlemmerne - og de tusindvis af frivillige golf-ildsjæle deler også ud af deres overskud ved at hjælpe andre, og pleje og vedligeholde baner samt udendørsarealer,” fortæller Brian Bisgaard, partneransvarlig hos GF Forsikring.

Her er alle klubberne, som havde en frivillig nomineret i 2026

Her er alle klubberne, som havde en frivillig nomineret i 2026