Efteråret er nu i fuld gang og for nogle dage siden sluttede så dysten om at blive Årets Short Game klub 2023. I denne sæson har vi både introduceret en ny short game taske med farvede bånd, nye scorekort og en ny online scoreindberetning.
Spillere og turneringsledere har derfor som noget nyt selv været i stand til at indberette sine short game runder løbende - og se dem blive (næsten) live opdateret via DGU Short Game ranglisten.
Se ranglisten her
Vinderne i 2023
På en flot 3. plads med 77 runder og 4.565 point finder vi Mølleåens Golfklub. De vinder kr. 1000,- til juniorerne i klubben.
På en flot 2. plads med 181 runder og 6.877 point finder vi Odsherred Golfklub. De vinder kr. 3000,- til juniorerne i klubben.
Og på en suveræn 1. plads finder vi igen i år Greve Golfklub, som med 456 runder og 19.453 point stikker af fra feltet og stiller sig sikkert øverst på sejrskamlen.
Greve vinder kr. 6.000 til juniorerne i klubben.
Stort tillykke til alle der har deltaget i løbet af sæsonen.
Lidt flere tal
-
27 klubber har indberettet runder i løbet af sæsonen
-
1089 short game runder er blevet spillet rundt omkring i klubberne
-
94 point blev topscoren i 2023 og den runde blev leveret af Marcus Knapp Andreasen, Randers Golfklub
Billeder fra Greve Golfklub