Submitted by Anonymous (not verified) on

Asserbo finder guld med Golfspilleren i Centrum

Golfspilleren i Centrum er et online værktøj til analyse, dialog og rapporter i de danske golfklubber. 

Det kan bruges til at sætte fokus på, hvad der kræves for at golfklubben får flere positive ambassadører blandt medlemmer og gæster. Og værktøjet kan udpege de områder, hvor der er mulighed for forbedringer, og kontinuerligt måle på, om golfklubben udvikler sig i den ønskede retning.

Med andre ord: Sammenlignelig data på klubbens tilstand og omdømme.

I Asserbo Golf Club har de været med fra starten, da Dansk Golf Union introducerede værktøjet. 

- Jeg vil skyde på, at omkring halvdelen af vores medlemmer svarer på skemaet, når vi sender det ud. Det samme med greenfee-gæster, som får det efter de har spillet en runde her i klubben. Det er meget flot, synes jeg, når man tager i betragtning, hvor meget vi spørger dem om, fortæller Annie Christensen, Clubmanager i Asserbo GC. 

De høje svarprocenter og den store mængde feedback er guld værd for klubben, som både bruger det praktisk i forhold til hurtige justeringer og konkrete forslag, men også bruger det stategisk i forhold til at måle på effekt af handleplaner, bestyrelsesarbejde og at sætte ambitioner for sig selv.

- Det er en super investering for os, da vi får bred og håndgribelig data og målbar information, istedet for at skulle basere vores drift på få holdninger og "synsninger." 

Annie Christensen forklarer ovenfor i videoen, hvorfor og hvordan de bruger Golfspilleren i Centrum.

94 danske golfklubber har i 2021 den fulde pakke, mens 50 klubber kun spørger nye medlemmer (8 uger efter indmeldelse). Den fulde pakke inkluderer medlemmer, gæster, nye medlemmer og udmeldte.

 

5 kurser i efteråret

Dansk Golf Union afholder i november fem kurser om Golfspilleren i Centrum og Business Intelligence System. Find kursus her.

Læs mere om Golfspilleren i Centrum her.