Submitted by Anonymous (not verified) on
DG6 2015.jpg

Dansk Golf er Danmarks mest læste Golfmagasin

Magasinet Dansk Golf går mod strømmen og stiger i læsertal i et marked, der normalt er præget af faldende oplags- og læsertal. Det sidste år har magasinet været distribueret direkte til alle golfspillere i Danmark, og det har haft en afsmittende effekt på læsertallet, som er steget til 127.000 læsere ved den seneste Index DK/Gallup måling. Dansk Golf befæster dermed sin position som Danmarks mest læste golfmagasin.

- Vores mål er både at underholde og informere de danske udøvere, samtidig med at vi gør dem klogere på alt indenfor golfsporten lige fra baner og udstyr til regler, rejser og elite. At Dansk Golf har opnået de bedste læsertal i fem år styrker os i arbejdet med at gøre bladet og vores andre medietiltag til de samlende for de danske golfspillere, siger Jesper Jürgensen, kommunikationschef i Dansk Golf Union og ansvarshavende redaktør for Dansk Golf.

Dansk Golf er udkommet siden 1943 og udkommer seks gange om året til alle danske husstande, hvor der bor en person, som er medlem af en golfklub. Magasinet er gratis og finansieres udelukkende ved annoncesalg.

- Stigningen i læsertallet har også kunnet mærkes på en øget interesse blandt annoncørerne, hvor vi i år har haft et langt bedre resultat end forventet. Vi har også en tro på at vi næste år vil kunne øge vores annonceomsætning, siger Kenneth Bødker, salgschef for Dansk Golf og internetmediet Golf.dk

Dansk Golf skal have ny redaktør efter at magasinets mangeårige redaktør, Thomas Vennekilde stopper med udgangen af 2015. DGU har derfor netop slået en stilling op som redaktør for både magasinet og Golf.dk.

Se jobopslaget her

Læs det seneste nummer af Dansk Golf - klik på billedet

 

Kontakt:

Kommunikationschef og ansvarshavende redaktør, Jesper Jürgensen, mobil 3065 2950
Salgschef for Dansk Golf, Kenneth Bødker, mobil 2169 0818