Submitted by hkr on
Salen rep

Dansk Golf Union har afholdt sit repræsentantskabsmøde

Omkring 150 repræsentanter fra 81 danske golfklubber var lørdag formiddag samlet på Comwell H.C. Andersen i Odense til Dansk Golf Unions repræsentantskabsmøde.

Bestyrelsesberetningen og Dansk Golf Unions regnskab samt budget blev godkendt. I budgettet er der en kontingentstigning på fem kroner per medlem i 2024.

Helle Kristensen og Karin Thøgersen var på valg. Helle Kristensen blev genvalgt, mens Karin Thøgersen ikke ønskede en ny periode.

Til erstatning for Karin Thøgersen blev Mette Saksager Skifter valgt ind i bestyrelsen. Hun var den eneste kandidat til pladsen

Mette Saksager Skifter sidder til daglig i bestyrelsen for Blommenslyst Golfklub og kommer med stor erfaring indenfor turisme og oplevelsesøkonomi.

Efterfølgende har bestyrelsen konstitueret sig på ny. Lars Broch Christensen fortsætter som formand.

Karin Thøgersen
Efter repræsentantskabsmødet blev afgående bestyrelsesmedlem Karin Thøgersen hædret med DGU’s guldnål efter sine ni år i bestyrelsen. Lars Urup modtog sølvnålen for sine 18 års arbejde i Amatør & Ordensudvalget under DGU.

 

Lige før repræsentantskabsmødet var der en præsentation af Dansk Golf Union, hvor nogle væsentlige temaer blev gennemgået. 

Et af dem var lanceringen af Dansk Golf Unions app, som bliver klar efter sommerferien og ventes at blive et nyttigt og nemt redskab for alle golfspillere og klubber. App’en vil komme til at rumme blandt andet tidsbestilling, handicapinfo, nyheder fra Golf.dk og nyheder fra spillerens klub.

Dagen før repræsentantskabsmødet var der, som der også har været tidligere år, temamøde. Her var der et foredrag om bæredygtighed ved Kelli Jerome, der er direktør i Foundation for Sustainable Golf og indlæg fra DGU’s konsulenter, ligeledes med fokus på social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed.

Du kan læse programmet og præsentationerne fra weekenden lige her