Submitted by Anonymous (not verified) on
Klubnyt-foto_KLUBDRIFT.png

Dansk Golf Union sænker prisen på "Golfspilleren i Centrum"

Analyseværktøjet "Golfspilleren i Centrum" er blevet rigtig godt modtaget i de danske golfklubber og bruges i dag af 116 golfklubber i hele Danmark. DGU har valgt at sænke prisen på den fulde adgang til "Golfspilleren i Centrum" med 1000 kr. så det fremadrettet koster 5.200 kr. eks. moms. pr. år. For dette beløb kan golfklubben automatisk og kontinuerligt modtage feedback fra medlemmer, gæster og udmeldte i golfklubben.

Analyseværktøjet "Golfspilleren i centrum" er opdelt i fire områder - gæster, medlemmer, nye i klubben og udmeldte. Området, "nye i klubben" stilles fra 2017 gratis til rådighed for alle golfklubber. I forlængelse af denne beslutning har DGU valgt at sænke prisen for det fulde abonnement på "Golfspilleren i Centrum" med 1.000 kr. om året.

LÆS MERE OM "GOLFSPILLEREN I CENTRUM" HER

LYT TIL KLUBBENS MEDLEMMER OG GÆSTER

Selvom de fleste medlemmer og gæster sikkert er glade for oplevelsen i din golfklub er der altid nye og spændende informationer at hente ved at spørge medlemmer og gæster. Vi mener derfor det er afgørende løbende at spørge ind til medlemmer og gæsters oplevelser og om, hvad de egentlig mener om klubben? Alle erfaringer siger, at skaber klubben glade medlemmer og gæster, der føler, de bliver hørt og kan tilkendegive deres mening, så øger det tilfredsheden og loyaliteten. Alle medlemmer og gæster fungerer som ambassadører for golfsporten og ved at lytte til medlemmerne, så kan vi skabe flere positive anbefalinger, en større medlemsloyalitet og i sidste ende en højere omsætning, når vi ser på både greenfeegæster og medlemmer i klubben.

Med "Golfspilleren i Centrum" kan klubben sort på hvidt få afdækket, hvad medlemmer og gæster synes er vigtigt i forhold til den gode oplevelse. Viden, som skaber grundlag for at tage faktabaserede beslutninger, som sikrer fastholdelse, rekruttering og øget omsætning i golfklubben. Samtidig kan "golfspilleren i Centrum" hjælpe din golfklub med at rekruttere både frivillige og sponsorer til den daglige drift.

FÅ BESØG AF EN DGU UDVIKLINGSKONSULENT

Ønsker din golfklub et besøg af DGU og få præsenteret værktøjet "Golfspilleren i Centrum" kontakt venligst:


Kim Uldahl
Udviklingskonsulent

Mail: kue@dgu.org

Telefon: 21 36 06 98