Submitted by Anonymous (not verified) on
Emily Pedersen Evian.jpg

Dansk golfsucces i Frankrig

Den 19-årige Emily Kristine Pedersen var tæt på at blive ny dansk europatourvinder i dag turneringen Lacoste Ladies Open de France, som er en del af Ladies European Tour.

Emily var foran inden sidste hul, men en birdie til Celine Herbin fra Frankrig betød omspil, der strækte sig over 3 huller inden franskmanden sejrede og Emily måtte nøjes med en 2. plads.


Der blev en ekstra god dag for de danske kvinder, da Malene Jørgensen sluttede med en tredjeplads.

Med toplaceringerne til Emily og Malene spiller de sig begge meget tæt på udtagelse til OL næste år. Danmark har i alt fire pladser ved OL i Rio. To til de bedste mænd og to til de bedst placerede kvinder på verdensranglisterne.


- Det er fantastisk flot af Emily, men også af Malene, som endnu engang viste, at de danske kvinder kan være med helt i front. De har virkelig cementeret deres position på Ladies European Tour, hvor vi for første gang i historien har hele fire kvinder i top 30, når Order of Merit opdateres efter denne turnering. Det tegner godt for vores deltagelse ved OL, hvor der nu er intens kamp om de to pladser, siger elitechef Claus Mølholm fra Dansk Golf Union.

Kontaktinformation: Kommunikationschef, Jesper Jürgensen, 30652950, jej@dgu.org

Billeder kan downloades på Ladies European Tours hjemmeside

http://ladieseuropeantour.com/gallery/