Submitted by Anonymous (not verified) on
DGU_Esbjerg 15-800px.jpg

Det danske hold til senior-EM er udtaget

Der er en del gengangere i den trup af seniorherrer, som Dansk Golf Union netop har udtaget til at repræsentere Danmark ved senior-EM om tre uger.

De seks spillere er:

Hans Peter Jacobsen, The Scandinavian

Bjørn Nørgaard, Rungsted Golf Klub

Michael C. Flindt, Simon’s Golf Club

Henrik Daugaard, Vejle Golf Club

Tony Jensen, Langesø Golf

Søren B. Lauritsen, The Scandinavian

EM for seniorherrer bliver i år spillet i Danmark, i det Rungsted Golf Klub lægger bane til slutrunden fra den 3. til den 7. september.

- Ambitionen er at hente en medalje. Den behøver ikke nødvendigvis at være af guld, men det ville da være noget af et eventyr, hvis det skete på hjemmebane, siger Claus Mølholm, der er eliteansvarlig.

Så sent som i 2017 hentede det danske seniorhold sølv, da EM blev spillet i Sverige. Fire af spillerne fra dengang er stadig på holdet.

Holdkaptajn er den erfarne Hans Stenderup fra Rungsted Golf Klub.

Alle spillerne har været del af en bruttotrup, som havde første samling i januar. Siden har der været træning på banen i Rungsted i april, maj, juli og august. Fra på lørdag må spillerne i henhold til reglerne ikke længere træne på værtsbanen - undtagen Bjørn Nørgaard, der er medlem af Rungsted Golf Klub.

Der er gratis adgang for tilskuere under hele slutrunden, som begynder med to dages slagspil efterfulgt af tre dage med hulspil, som afgør de endelige placeringer.

 

Kontakt: Claus Mølholm, 28 89 51 39