Submitted by hkr on
EAC 2024 The Scandinavian

EM Herrer på dansk grund i denne uge

Lige nu er 144 spillere fra 40 forskellige nationer samlet på The Scandinavian i Farum. Det er topeliten blandt internationale og danske amatørspillere, der skal kæmpe om den åbne titel som Europamester. Sammen med titlen følger en plads direkte ind i The Open til juli, så der er stor prestige på spil.

De startede mandag og tirsdag med at spille prøverunder for at lære banen godt at kende, hvorefter selve turneringen starter onsdag morgen og løber indtil lørdag aften ca. 18:30, hvor vinderen skal findes på 18. green. Det bliver spændende at følge scores, intensiteten og ikke mindst de mange forventningsfulde spillere og tilskuere.

 

De danske navne der vil gøre deres bedste for at vinde trofæet er:

  • Emil Elkjær Petersen, Odder GK

  • Jacob Skov Olesen, Næstved Gk (og The Scandinavian GC)

  • Jonathan Nielsen, Furesø GK (tidl. medlem af The Scandinavian GC)

  • Mads Viemose Larsen, Roskilde GK

  • Mathias Sax Østergaard, Ikast GKC

  • Oscar Valdemar Holm Bredkjær, Dragør Gk

 

Det er værd at bemærke, at Jacob Skov Olesen, der er medlem af The Scandinavian GC, er i forrygende form, da han i weekenden, som den første dansker nogensinde, vandt The Amateur, og samtidigt er blevet udtaget til at repræsentere Kontinental Europa i The St. Andrews Trophy, der er en holdkonkurrence mellem GB&I og Kontinental Europa. Hold godt øje med Jacob og alle de andre danske spillere i ugen, der kommer.

Dansk Golf Union og EGA har samlet nødvendig information omkring EAC i en web-app for tilskuerne, som kan scannes her eller ved ankomst.

QR Tilskuere EM

Vi håber at se mange danske tilskuere til mesterskabet, hvor der er gratis adgang alle dage.