Dansk Golf Union afholder i januar en række regionale kurser, der skal hjælpe de danske golfklubber med at kommunikere til både nuværende medlemmerne og kommende medlemmer.
Kurserne blev præsenteret på regionalmøderne i efteråret, hvor der var stor opbakning til kurserne.
Der er stadigvæk en ledige pladser tilbage på kurserne, der er bygget op, så de tager afsæt i de enkelte golfklubbers verden og de problemer som klubberne måtte have.
-
Vi oplever mange klubber har svært ved at skaffe nye medlemmer, og det er et af de områder, hvor vi håber på at kunne være med til at hjælpe. Vi ved også at mange klubber har de samme udfordringer og ved at mødes med andre klubber kan klubberne også hjælpe hinanden i forskellige regioner, siger Jesper Jürgensen, der er direktør i Dansk Golf Union. Alle kurserne vil blive afholdt af DGU's kommunikationschef og Harald Reedtz Tokerød, direktør og strategisk rådgiver i Tokerød.