Dansk Døve-Idrætsforbund søger en landstræner til sit golflandshold.
Landsholdet skal arbejde sig frem mod mål som EM i England næste år, VM i England i 2028 og Deaflympics i Grækenland i 2029.
Der er tale om en frivillig rolle, hvor man dog får skattefri godtgørelse og kørselsgodtgørelse.
Den rigtige kandidat skal kunne afsætte nogle weekender og noget ferie til opgaven og forventes at have stærke kommunikationsevner og et stort kendskab til golf.
Hvis du kunne være interesseret eller kender nogen, der kan være det, så kan du kontakte eliteidrætskonsulent i Dansk Døve-Idrætsforbund Eetu Keski-Levijoki på ekl@deafsport.dk eller per sms på 42 72 48 44.
Ansøgningsfrist den 31. oktober. Ansøgninger skal sendes til ekl@deafsport.dk.