HVAD ER DIPLOMUDDANNELSEN I GOLFMANAGEMENT?
Diplomuddannelsen i Golfmanagement er golfbranchens egen uddannelse, udviklet og koordineret i tæt samarbejde mellem GAF Danmark, Dansk Golf Union, PGA og Cphbusiness. -I DGU bakker vi 100 % op om diplomuddannelsen i golfmanagement. I en tid med skærpede konkurrencevilkår og fokus på at skaffe nye golfspillere, er opmærksomheden på at udvide kompetencer hos de ansatte i de danske golfklubber vigtigere end nogensinde - Morten Backhausen, direktør i Dansk Golf Union Diplomuddannelsen er en 3,5 års merkantil diplomuddannelse på deltid udviklet til at give størst mulig værdi for deltagere og klubber. Cases og opgaver tager i videst muligt omfang udgangspunkt i løsning af de mest forekommende ledelsesmæssige udfordringer i golfklubberne.