Der er igen hele 75.000 kroner på spil, når Golfsportens Natur- og Miljøpris 2017 skal uddeles. Dansk Golf Union og den danske greenkeeperforening håber på, at mange danske klubber, store som små, vil indsende deres forslag og dokumentere de aktiviteter, som klubben har iværksat for at fremme natur og miljø på golfbanen.
NYT I ÅR
Som noget nyt i år vil der være yderligere to inspirationspriser á 10.000 kr., som tildeles af juryen for enkeltstående gode initiativer inden for natur og miljø.
Ansøgningsproceduren er endvidere blevet IT-baseret og betydeligt lettere end tidligere.
DEADLINE FOR ANSØGNING
Deadline for ansøgninger er d. 21. december 2016
Inspiration til forskellige natur- og miljøtiltag kan findes i publikationen her
KURSUS
Desuden afholdes der to kurser, hvor konkrete natur- og miljøtiltag vil blive fremvist.