Dansk Golf Union har indgået en aftale med Golfstore, der betyder, at D-Tour fremover kommer til at hedde “D-Tour by Golfstore”.
- Vi er glade for, at Golfstore vil bakke op om D-Tour, som er en vigtig indsats for i vores arbejde for at give børn og unge nogle stærke tilbud og fastholde dem i golfsporten, siger Morten Backhausen, direktør for Dansk Golf Union.
D-Tour er Danmarks største ungdomsturnering.
Omkring 3.500 spillere under 25 år og på stort set alle niveauer er med i D-Tour, som har et varieret og fleksibelt udbud af konkurrencemuligheder.
Golfstore har eksisteret i snart 50 år og er en af Europas største butikskæder inden for golf.
- Vi er både glade og stolte over vores samarbejde med Dansk Golf Union og D-Tour by Golfstore. Golfstore er til stede ude ved banerne og vores medlemmer står ofte for træningen af den næste generations golfspillere. For os er det oplagt at støtte juniorarbejdet, siger Johan Thellmark, der er administrerende direktør i Golfstore.
I dag findes der omkring 300 Golfstore-butikker i Danmark, Norge, Sverige, Holland, Tyskland og Østrig. Der er flere end 30 i Danmark alene.
D-Tour presented by Golfstore begynder i år den 24. april og slutter den første weekend i september. Der er planlagt seks afdelinger af D-Tour og hver afdeling afvikles flere steder i landet.
Aftalen mellem Dansk Golf Union og Golfstore løber indtil videre i hele 2021-sæsonen men med gensidig hensigt om, at den skal forlænges, når sæsonen er omme.
Kontakt: Morten Backhausen, 20 45 93 23