Øgede krav til dokumentation og nye teknologiske muligheder har betydning for fremtidens pleje af golfbaner. Derfor er det også af stor betydning af uddannelsen til greenkeeper følger med og konstant tilpasses.
En arbejdsgruppe bestående af bl.a. Greenkeeperforeningen, greenkeeperskolerne Vilvorde og Sandmosen, Det faglige udvalg for anlægsgartneri samt Dansk Golf Union har netop tilpasset greenkeeperuddannelsens uddannelsesordning, så der fremover bliver endnu mere fokus på græs og vækstforhold, samtidig med at nye krav til registrering og dokumentation bliver indarbejdet i fagene. Som noget nyt vil der desuden indgå undervisning i robotter og ny teknologi, som stadig finder mere og mere indpas i golfbranchen.
Der har længe også være et ønske om at få styrket de kommunikationsmæssige færdigheder, og derfor er der nu også oprette et nyt fag med fokus på service og kommunikation.
Ændringer træder i kraft d. 1. juli 2018.
De mange nye tiltag vil alle bidrage til at fremtidens greenkeepere vil kunne møde morgendagens udfordringer.