Submitted by Anonymous (not verified) on
Gruppebillede_Odsherred.png

Hvem kan sige nej til 20 nye kvindelige medlemmer?

Kvinder & Golf 2022

Dansk Golf Union satser i år stort på nye kvinder i golfsporten og søsætter "Kvinder & Golf" i klubber fordelt over hele landet.

Kvinder & Golf er et 8 ugers koncept, der starter i ugen efter Golfens Dag og slutter lige op til skolernes sommerferie.

Som klub tager I en vejledende udsalgspris på 1.299 kr. for kurset og for de penge får kvinderne træning en gang om ugen, spil på banen en gang om ugen, zumba, yoga, velkomstpakke, hoodie, tapas, rosé og grillaften på terrassen.

Målet er 20 kvinder i hver deltagende klub og Dansk Golf Union hjælper til med annoncering og leadgenerering på Facebook.

Vi laver skabeloner til flyers, vouchers, programmer og hvad der ellers er brug for. Kort og godt...et fantastisk projekt, serveret på et sølvfad.

Af jer som klub kræver det selvfølgelig en træner, en hjælpetræner, en tovholder på projektet samt en håndfuld frivillige, der vil tage de nye kvinder med ud på banen.

Konceptet kørte i én klub i 2020, i fem klubber i 2021 og det er ved evaluering af disse forløb at vi har sammensat et program, som vi mener passer ind i alle rammer.

 

Tilmelding

Ønsker din klub at være en del af  vores nationale kampagne og ønsker I at starte Kvinder & Golf op i dette forår, så kontakt udviklingskonsulent Sarah-Cathrine Wandsø på scw@dgu.org.

Vi skal vide om I vil være med senest d. 14. februar, så kampagner, tryksager, tasker mm kan nå at blive klar.

Håber I er friske på at give kvinderne en chance.