Submitted by hkr on
Læsø Seaside golf

Jordforbedring på Læsø Seaside Golfklub

Lige før sommerferien blev artiklen med video om Aabybro golfklubs jordforbedringsprojekt færdig og lagt på danskgolfunion.dk. Vi udsendte den ikke i Klubnyt før i sidste uge, da det meste af Danmark var på vej på ferie i start juli. Der gik dog ikke to dage før Bent Hesthaven fra Læsø Seaside Golf Klub ringede og fortalte os at de igennem flere år har haft et lignende samarbejde med Læsø forsyning.

Sammen med Bent Hesthaven besøgte Jacob Thomsen, bæredygtighedskonsulent i Dansk Golf Union Læsø forsynings plads for recirkuleret affald fra skoven og haver. Her er tre stadier som du kan se på billederne herunder, hvor det sidste stadie er det som bredes ud på banen på Læsø og dermed skaber forbedrede vækstforhold for græsset i fairway.
 


- Produktet er jo ikke rent på samme måde som det biomasseprodukt, der anvendes i Aabybro Golfklub, men derfor skaber det stadig værdi for Læsø Seaside Golf Klub og dét at spille banen. Der er lidt ukrudt i det, men det er langt bedre end det vi havde før og med tiden bliver det bedre og bedre, fortæller Bent Hestehaven.


Afklip fra greens

På vores tur rundt på bane så vi et tiltag, som kunne være til inspiration for andre klubber. I udkanten af et område på banen, hvor der ikke havde været en golfspiller længe, stod en gammel palleramme. Heri lå afklip fra greens som ellers jo ofte ligger sådan lidt hist og her på diverse baner. Hos Læsø Seaside Golf Klub komposteres det og anvendes, hvor der nu er på behov for det.
 

 


Lavt Co2 aftrykket

I forbindelse med besøget på Læsø Seaside Golf fik vi ligeledes afdækket Co2 aftrykket og sammenholdt det med de 25+ andre klubber, der har gjort det samme. Læsø er indtil nu den klub der har det laveste Co2 aftryk, stadig med potentiale for udvikling. Hvordan ser det ud i din klub, læs mere om mulighederne her.

Har din golfklub mon også et eller flere tiltag vi skal dele med de øvrige golfklubber? Kontakt Jacob Thomsen -  hvis vi alle sammen gør lidt bliver det til en del.