Submitted by Anonymous (not verified) on
Klubnyt-foto_KLUBDRIFT.png

Klubcase: Golfens Dag i Greve

INTRO:

Dansk Golf Union bringer cases fra de danske golfklubber som en del af Klubnyt. Idéen med cases på aktiviteter og tiltag i klubberne handler om at inspirere klubberne til selv at lave tiltag og ændringer.

Vores mål er at de starter overvejelser i klubben om tingene kan gøres på en anden måde, men de er ikke en egentlig anbefaling fra vores side om at alle kan/skal implementere det i netop deres klub. Find andre klubhistorier om Golfens Dag her

 

GOLFENS DAG: GREVE GOLFKLUB

Af Nikolai Rosler Jørgensen


Den 17. april 2016 blev der i mange golfklubber rundt omkring i Danmark afholdt Golfens Dag.

 

Det variere meget fra golfklub til golfklub hvad der sker af aktiviteter på Golfens Dag, men alle der deltager får en god introduktion til golfsporten og alle dens glæder.

En af de klubber som fik meget ud af Golfens Dag I 2016, var Greve Golfklub hvor der bl.a blev trukket lod, blandt de nyindmeldte om 2 stk. begynder-golfsæt.

INTERVIEW MED GOLFMANAGER STINE KIEL LARSSON

HVORDAN HAR I FÅET BREDT BUDSKABET OM GOLFENS DAG RUNDT OMKRING?

- Vi brugte meget vores egne medlemmer, ved at motiverer dem til at hive fat i venner og bekendte og tage dem med ud på golfbanen. Derudover benyttede vi klubbens eget nyhedsbrev "klubnyt", hjemmesiden, facebook, og gennem annoncer i lokalaviser. Vi fik også hjælp af DGU og deres samarbejde med Hjerteforeningen, som lokalt har ca. 600 medlemmer som fik budskabet der igennem.

HVORDAN FIK KLUBBEN MOTIVERET MEDLEMMERNE TIL AT MØDE OP OG EVENTUELT TAGE EN GÆST MED?

- Vi havde på dagen en konkurrence om en brunch for 20 personer for de medlemmer som medbragte en gæst. Der blev trukket lod om det i slutningen af dagen. Vi havde også både tilbud og konkurrencer til gæsterne. Alle der meldte sig ind på dagen kunne få 3 måneders gratis prøvemedlemskab i vores golfklub. Derudover deltog de også i en konkurrence om 2 x gratis begynder-golfsæt fra Wilson Staff. Vi havde faktisk også en klubturnering på selve dagen, for at få medlemmerne ud i klubben og skabe lidt liv. Mange af medlemmerne hjalp til efterfølgende.

HVORDAN HAR GOLFENS DAG FORLØBET I GREVE GOLFKLUB?

- Vi havde en masse frivillige til at modtage gæsterne og uddele en lille brochure fra klubben. Derefter havde gæster frit slag. Vi havde frivillige ved puttinggreen, indspilsområde og driving range til at give en kort introduktion og så var det ellers bare derudad. Vi havde repræsentanter fra de forskellige "klubber i klubben", til at fortælle lidt om hvordan det foregår. Derudover hjalp eliten til på driving rangen, hvor der hver halve time startede en fælles lektion for gæsterne. Vi havde også en stand hvor der blev grillet pølser.

HVAD FIK I UD AF AT AFHOLDE GOLFENS DAG?

- På dagen havde vi ca. 150 gæster som deltog i Golfens Dag, hvilket vi er meget godt tilfredse med, især hvis man tager vejret i betragtning. Ud af de 150 fik vi 43 indmeldelser på dagen og også en håndfuld i ugen efter, så ca 50 nye prøvemedlemmer i alt.

KAN DU GIVE TRE GODE RÅD TIL ANDRE GOLFKLUBBER?

  1. Aktiver egne medlemmer, så de kan sprede budskabet og hjælpe til så gæsterne får så meget ud af dagen som muligt.
  2. Et godt tilbud til gæsterne. Vi gav 3 måneders  gratis prøvemedlemskab til alle der meldte sig ind på dagen, samt at de kunne deltage i lodtrækningen om golfsæt.
  3. Følg op på det man har startet. Det er målet at få prøvemedlemmerne til at blive rigtige medlemmer, så derfor er det vigtigt at man tager sig ekstra godt af de nye prøvemedlemmer og tilbyder fx fællestræning, så de også kan skabe relationer i klubben samt udvikle deres golfspil.