Hvordan fanger, fastholder og forstår vi fremtidens golfspillere?
Golfsporten oplever i disse år en markant tilgang af spillere i aldersgruppen 19–30 år. De unge motiveres i høj grad af fleksibilitet og uformelle fællesskaber, hvilket medfører nye forbrugsmønstre, der udfordrer de traditionelle foreningsrammer.
Disse dialogmøder er etableret med henblik på en åben erfaringsudveksling, hvor vi belyser både succeser og konkrete problemstillinger fra klubbernes hverdag.
Følgende datoer kan du komme til dialogmøde:
19.10.2026 16:00 - 18:00 Skive Golfklub
20.10.2026 16:00 - 18:00 Mollerup Golf Club
21.10.2026 16:00 - 18:00 Golfklubben Lillebælt
26.10.2026 16:00 - 18:00 Køge Golfklub
27.10.2026 16:00 - 18:00 Helsingør Golfklub
Centrale fokuspunkter på møderne:
- Det gode: Hvad er det, der lykkes lige nu? Vi deler succeshistorier om unge-rekruttering, og ser på, hvordan vi rider med på bølgen.
- Det udfordrende: Hvor trykker skoen i virkeligheden? Vi taler åbent om det tidlige medlemsfrafald, presset på kapaciteten i primetime og de kulturclashes, der kan opstå i klubben.
- Fra dialog til handling: Hvordan skaber vi en medlemsmodel og et baneflow, der rummer de unge uden at skubbe de eksisterende medlemmer væk?
Formål: Mødet vægter aktiv dialog og deling af best practice på tværs af klubberne, så deltagerne kan vende hjem med konkrete, anvendelige redskaber.
Målgruppe: Bestyrelsesmedlemmer, managere, trænere og frivillige, der arbejder med klubbens unge voksne.