Skal du og din klub være med i vores skønne Kvinder & Golf familie, eller er I allerede en del af gruppen og har I bare brug for at networke med andre klubber og få ny inspiration, så har vi flere gode tilbud til jer allerede nu.
Kvinder & Golf blev i 2023 tilbudt i 51 golfklubber fordelt over hele landet og målet er, at vi skal op på 75 klubber i 2024. Vi håber I vil være med til at nå vores mål og at I dermed vil være med til at få endnu flere skønne kvinder i gang med golfsporten.
Kvinder & Golf er et otte ugers rekrutteringsforløb med indbygget fastholdelse. Kvinder & Golf handler om så meget mere end golf og henvender sig måske især til de kvinder, som egentlig slet ikke havde troet, at golf var noget for dem.
Kvinder & Golf er et gennemarbejdet rekrutteringskoncept og vi står klar med alt den opbakning, rådgivning, vejledning og erfaring du måtte ønske dig.
Kontakt
Hvis du er i tvivl om noget som helst, vedrørende kurserne eller projektet generelt, så er du velkommen til at kontakte udviklingskonsulent, Sarah-Cathrine Wandsø på scw@dgu.org eller 22922928
Online - Torsdag den 7. december 17.00 - 18.00
Dette online fyraftensmøde er en kort orientering til dig og din klub, der endnu ikke har været en del af Kvinder & Golf, men overvejer at blive det.
Her vil du kort blive informeret om forløbet og om hvad det kræver af klubben at være med.
Det er vigtigt at tage beslutningen snart, så I dermed også er med fra start, når alle forberedelser går i gang i starten af 2024.
Du kan tilmelde dig vores gratis online-fyraftenskursus her: LINK ONLINE-FYRAFTENSKURSUS
Fysiske regionale workshops
Vores ønsker er i år at styrke Kvinder & Golf regionalt, så de klubber der er med, kan bruge hinanden, støtte hinanden og på sigt samarbejde omkring Kvinder & Golf. Vi ønsker at I skal kunne lave lokale events sammen og lære af hinanden.
Vi har derfor i 2024 arrangeret regionale workshops for deltagende klubber. Her kan såvel tovholdere som trænere, golfmanagere, bestyrelsesmedlemmer og andet godtfolk deltage.
Her vil vi kort præsentere konceptet for de nye deltagere, men ellers vil vi bruge hinanden til oplæg og snak omkring emner som:
-
De rigtige frivillige
-
Hvordan rekrutterer vi kvinderne
-
Det gode program
-
Den gode begyndelse
-
Hvad virker, hvad virker ikke
-
Hvordan bliver kvinderne "rigtige" golfere
-
Hvordan kan vi bruge hinanden.
Der er altså ikke tale om det store "Nu skal I gøre sådan" kursus med powerpoint og pegepind, men mere et guidet netværksmøde hvor vi for alvor skal bruge alle de ressourcer vi har, når vi arbejder for det samme projekt.
Der vil derfor blive udarbejdet et mere skræddersyet program til hver workshop, når vi ved hvem der deltager og dermed ved hvem der i høj grad også kan bidrage med den gode og brugbare erfaring.
KVINDER & GOLF NORD
Rold Skov d. 16. januar klokken 17.00 - 20.00
KVINDER & GOLF MIDTJYLLAND
Ikast Golfklub d. 17. januar klokken 17.00 - 20.00
KVINDER & GOLF FYN
Svendborg Golfklub d. 30. januar klokken 17.00 - 20.00
KVINDER & GOLF SØNDERJYLLAND
Haderslev Golfklub d. 18. januar klokken 17.00 - 20.00
KVINDER & GOLF STORKØBENHAVN
Greve Golfklub d. 31. januar klokken 17.00 - 20.00
KVINDER & GOLF SYDSJÆLLAND
Sydsjællands Golfklub d. 1. februar klokken 17.00 - 20.00