Facebook manager skærm

Markedsføring af golfklubber

Helt overordnet set markedsfører golfklubber et bredt udbud af ydelser og produkter. Ydelserne kan opdeles i to overordnede kategorier: Markedsføring målrettet eksisterende golfspillere i form af tilbud omkring greenfee spil, samt markedsføring målrettet potentielle nye golfspillere og i sidste ende nye medlemmer. I det følgende gennemgås de tiltag, der kan hjælpe golfklubber med at skaffe nye golfspillere og dermed potentielle medlemmer.

Markedsføringen mod nye potentielle golfspillere kan deles op i to typer markedsføring: Intern markedsføring og ekstern markedsføring. 

Intern markedsføring henviser til den del af markedsføringen, som en golfklub laver for at sikre, at klubbens medlemmer kender til klubbens aktiviteter og arrangementer for at sikre medlemmernes netværk bliver aktiveret så medlemmerne kan hjælpe med at sikre tilgang af nye medlemmer til klubben

Når en golfklub har stærk intern markedsføring, agerer dens medlemmer som ambassadører, der er i stand til at formidle og tiltrække nye potentielle medlemmer. Intern markedsføring er som regel gratis, og er meget ofte den mest effektive måde at sikre deltagere til rekrutteringsaktiviteter.

Ekstern markedsføring er den måde, hvorpå en golfklub præsenterer sig for verden uden for klubben. Dette kan omfatte ting som reklamekampagner, tilstedeværelse på sociale medier, hjemmeside design, og mange andre kanaler som vil blive gennemgået nedenfor. 

Målet med ekstern markedsføring er at skabe et positivt og mindeværdigt indtryk af klubben for potentielle nye medlemmer og gæster, som sikrer at golfklubben er i lokalområdets indbyggeres bevidsthed. Ekstern markedsføring kan også være med til at opbygge genkendelse og loyalitet og i sidste ende sikre tilmelding til arrangementer og i sidste ende forhåbentlig nye medlemmer.

 

Der findes mange forskellige markedsføringskanaler og udviklingen sker hurtigere end nogensinde før. De mange ændringer, der sker, gør det svært at vide, hvilken kanal der passer bedst til den enkelte klub. Fælles for kanalerne er, at de alle gør det muligt at ramme og interagere med potentielle nye golfspillere. 

Nedenfor gennemgås nogle af de markedsføringskanaler, klubben kan bruge for at sikre, at din golfklub bliver bemærket af målgruppen:


Interne markedsføringskanaler:

Når det kommer til at informere klubbens medlemmer om kommende aktiviteter der skal trække nye potentielle medlemmer til, bruges følgende kanaler typisk:

  • Plakater i klubhuset

  • Flyers med information om aktiviteten

  • Roll up opstilles i klubhuset

  • Personlige mails og invitationer skrevet ud udsendt via Golfbox (se video)

  • Information på klubbens Facebookside, formuleret til medlemmerne 

  • Information på hjemmesiden om aktiviteten

  • Derudover er det normalt at få hjælp internt af Klubber i klubben, klubbens træner og klubbens sekretariats ansatte - som alle hjælper med at fortælle om den forestående aktivitet

 

Eksterne markedsføringskanaler:

  • Eksponering på sociale medier

  • Google annoncering og seo optimering

  • Plakater ved lokale samlingspunkter

  • Annoncer i lokalaviser

  • Radiospots

  • Reklamefilm i den lokale biograf

  • Opstilling af Roll ups i udvalgte butikker

  • Annoncere på infotavler ved indfaldsveje

  • Oprette aktiviteten som begivenhed på golfklubbens Facebookside (se  video)

  • Dele begivenheden på nærområdets Facebook grupper og sider

  • Booste begivenheden på Facebook (se video)

  • Information på klubbens Facebookside målrettet mod potentielle gæster

  • Information på hjemmesiden om aktiviteten

 

Hvilke kanaler der bruges internt og eksternt, kommer helt an på, hvilken aktivitet der skal findes deltagere til. 

Video - opret navnesyntaks i GolfBox

Video - opret navnesyntaks i GolfBox

Video - oprettelse af begivenhed på Facebook

Video - oprettelse af begivenhed på Facebook

Video - boost på facebook

Video - boost på facebook