Submitted by Anonymous (not verified) on

Mulighed for at tilmelde flere hold i kvalifikationsrækkerne 2016

På baggrund af en række forespørgsler fra golfklubber åbnes der for at den enkelte golfklub kan vælge at tilmelde ét ekstra hold i Danmarksturneringens herre- og damerække i 2016. Dog forsat maksimalt 2 hold i kvalifikationsrækken.

Turneringsbetingelserne for Danmarksturneringen 2016 ændres således, at hver klub højst kan deltage med følgende antal hold:

4 hold i herrerækken (dog maksimalt 3 hold i divisionerne)

3 hold i damerækken (dog maksimalt 2 hold i divisionerne)

Konsekvensen er at flere klubber, som tidligere har været begrænset af deres samlede antal tilmeldte hold, nu får mulighed for også at tilmelde ét eller to hold til kvalifikationsrækken.

Som eksempel kan nævnes, at golfklubber med 2 herrehold i divisionerne nu også kan tilmelde 2 hold til kvalifikationsrækken 2016 eller golfklubber med 3 herrehold i divisionerne kan tilmelde et hold i kvalifikationsrækken.

Det er dog fortsat den enkelte golfklub, som beslutter, hvor mange hold golfklubben ønsker at tilmelde, og dermed hvor meget Danmarksturneringen beslaglægger banen.

Fristen for tilmelding til kvalifikationsrækken for 2016 er den 14. oktober 2015, og kan gøres via dette link:

Tilmelding til Kvalifikationsrækken

Har golfklubben allerede tilmeldt hold til kvalifikationsrækken, men ønsker at benytte muligheden for at tilmelde et ekstra hold, kan ovenstående link bruges igen.