Submitted by Anonymous (not verified) on

Nyt DGU kort til alle golfspillere

Dansk Golf Union har fået ny hovedsponsor. Det betyder blandt andet, at alle golfspillere i 2015 skal have et nyt DGU-kort.

De nye DGU-kort sendes direkte ud til golfspillerne på deres hjemmeadresser fra den 16. til den 20. marts. De nye kort skal ikke længere aktiveres, før de kan tages i brug.

 

Opdatering af adresser

Forud for udsendelsen af DGU-kort er det vigtigt, at alle golfklubber opdaterer adresser på deres golfspillere. Vi beder venligst om, at dette er gjort senest 15. februar 2015.

For at sikre det bedste udtræk og datagrundlag, er det nødvendigt at der bliver lukket for bestilling af DGU-kort i en periode. Der vil derfor være lukket for bestilling af alle typer DGU-kort fra mandag den 16. februar 2015 indtil de nye kort er klar til udsendelse.

Breve, som Dansk Golf Union får retur fra postvæsenet pga. forkert adresse eller lignende, vil blive samlet og sendt til golfklubben, som herefter selv har ansvaret for at distribuere dem til medlemmerne. Dette er i lighed med den normale procedure for udsendelse af DGU-kort til nye golfspillere, som vi genoptager efter masseudsendelsen.

 

For mere information, kontakt:

Lone Fischer
mail: info@dgu.org
telf: 4326 2700