Submitted by hkr on
Rema 1000 Challenge

REME 1000 Challenge - præcision i topklasse

Tusindvis af golfspillere har forsøgt at slå det perfekte slag fra 100 meter


REMA 1000 Challenge er nu afviklet, og en række klubber har dystet om billetter til Danish Golf Championship.

Det blev Dragør Golfklub, der løb med førstepræmien i konkurrencen, hvor det gjaldt om præcision fra 100 meter.

Konceptet var simpelt, men udførelsen krævede gode nerver: Tre forsøg fra præcis 100 meters afstand ind mod et flag, hvor spillerens bedste slag og afstand til hullet udløste point. 

Det gjaldt for klubbernes medlemmer om at samle så mange point som muligt. De ti skarpeste spillere fra hver klub udgjorde den samlede score.

Dragør Golfklub løb med sejren og hovedpræmien. Med en fænomenal samlet score på hele 984,55 point viste Dragørs ti bedste spillere stor præcision. Scoren betyder rundt regnet, at klubbens ti bedste spillere i gennemsnit blot lå 1,5 meter fra hullet på deres 100 meter-slag.

Den flotte førsteplads udløser hele 50 billetter til Danish Golf Championship.

Lige i hælene på dem fandt vi Norddjurs, der med 982,42 point sikrede sig en flot 2. plads og 25 billetter, mens Korsør tog 3. pladsen med 975,72 point, hvilket kaster 10 billetter af sig. Se den fulde klubliste nederst på siden.

 

Junior-drømmen på High Five hullet

For de unge talenter fortsætter spændingen lidt endnu. REMA 1000 Challenge handlede nemlig også om "Junior-drømmen". Hver klubs bedste junior har kvalificeret sig til den store Trackman-finale, hvor de nu har dystet virtuelt på hul 3 på Great Northern. De skarpeste herfra vandt den ultimative præmie: At spille mod de professionelle stjerner på High 5 hullet (præcis samme hul som i den virtuelle kvalifikation) om lørdagen under selve Danish Golf Championship.
 

 

Den fulde resultatliste for klubkonkurrencen.

(Max opnåelige point: 1.000)

  1. Dragør Golfklub: 984,55 point (Vinder af 50 billetter til DGC)
  2. Norddjurs: 982,42 point (Vinder af 25 billetter til DGC)
  3. Korsør: 975,72 point (Vinder af 10 billetter til DGC)
  4. Dejbjerg GK: 975,57
  5. Hedeland Golfklub: 974,83
  6. Fredericia Golf Club: 973,87
  7. Ikast Golf Club: 973,80
  8. Langesø Golf A/S: 972,97
  9. Lübker: 971,09
  10. Maribo Sø Golfklub: 970,63
  11. Kokkedal Golfklub: 969,36
  12. Trelleborg Golfklub Slagelse: 968,31
  13. Juelsminde Golfklub: 964,45
  14. Brønderslev Golfklub: 963,55
  15. Skive Golfklub: 962,47
  16. Tønder Golf Klub: 959,29
  17. CGC Golf Club: 954,92
  18. Holbæk Golfklub: 954,43
  19. Pibe Mølle Golf: 951,42
  20. Kolding Golf Club: 951,42
  21. Brøndby Golfklub: 950,59
  22. Mollerup Golf Klub: 946,69
  23. Svendborg Golf Klub: 944,96
  24. Odense Golfklub: 938,64
  25. Hedensted Golfklub: 938,35
  26. Faaborg Golfklub: 931,30
  27. Værebro Gk: 926,70
  28. Ry Golf: 907,20
  29. Hjortespring: 900,00
  30. Nivå Golf Klub: 887,28
  31. Sorø Golfklub: 885,96
  32. Roskilde Golf Klub: 879,71
  33. Himmelbjerg Golf Club: 879,00
  34. Furesø: 800,00
  35. Frederikshavn: 800,00