Submitted by Anonymous (not verified) on
Teebox.png

TeeBox bliver hovedsponsor for Vinter Tour

Dansk Golf Union er glade for at kunne byde TeeBox velkommen som ny partner. TeeBox bliver hovedsponsor af DGU’s Vinter Tour de næste fem år.

Vinter Tour er en individuel træningsturnering for juniorspillere. Formålet med Vinter Tour er, at spillerne har mulighed for at vedligeholde det sociale samvær med spillere fra andre klubber hen over vinteren, samtidig med at det giver et incitament for spillerne til at vedligeholde formen og fokusere på golfspillet. 

Vinter Tour består af fire afdelinger, der spilles fem steder i landet. Den første spilles i november og sidste afdeling spilles i februar. Alle kan deltage uanset handicap. Formatet er primært simulatorgolf.

TeeBox har en mission om at tilbyde indendørs golfoplevelser i høj kvalitet og sikre klubkulturen ved at holde medlemmerne i klubben hele året. TeeBox er udviklet af golfentusiaster og sat i verden for at forbedre indendørs golfoplevelser og forlænge den spilbare sæson.

Som en del af samarbejdet bidrager TeeBox med et årligt økonomisk bidrag til DGU’s aktiviteter samt præmier til Vinter Tour’en . 

- Vi er i Dansk Golf Union glade for at have etableret det første samarbejde omkring vores ungdomsaktiviteter. Vi håber, at TeeBox med dette samarbejde viser vejen for andre virksomheder, der ønsker at støtte op om ungdomsaktiviteter i golfsporten, udtaler salgsdirektør Jesper Skotte. 

Hos TeeBox fortæller direktør Simon Maansen: 

-  Vores ønske er at være med til at gøre golf til en helårssport, og vi kan ikke komme i tanke om et bedre sted at starte end med vores ungdomsspillere. Vi er desuden rigtig glade for, at vi er nået til enighed om et fem-årigt samarbejde med DGU. Vi ser frem til, at vi i fællesskab forbedrer sporten, vi alle elsker.

 

Kontakt

Jesper Skotte 30 50 26 85 jsk@dgu.org                      

Simon Maansen 53 35 21 96, sm@teebox.dk