Dansk Golf Union har igen i år sendt en SMS til alle U25-golfspillere i Danmark med link til en digital infopakke, der gør det nemt at finde relevante turneringstilbud i 2026 – direkte på mobilen.
Målet er at gøre det lettere for juniorer, unge spillere og forældre at få overblik over mulighederne og komme mere ud at spille turneringsgolf.
Hjælp jeres unge spillere godt i gang
Vi håber, at klubber, trænere og frivillige vil hjælpe med at gøre opmærksom på initiativet og opfordre de unge spillere til at bruge værktøjet.
I infopakken indtaster spilleren blot:
- årgang
- handicap
- distrikt
- køn
Herefter vises de turneringer, der passer til den enkelte spiller i 2026.
Også for nye spillere
Har spilleren endnu ikke handicap, kan der blot indtastes 99, så vises de turneringer, hvor nye spillere også kan deltage. Der er spillemuligheder for alle.
Kan gemmes på telefonen
Infopakken kan gemmes på mobilens hjemmeskærm, så den fungerer som en genvej og nemt kan bruges igen senere.
Det er også muligt at dele løsningen med venner, forældre eller andre interesserede.
Snak gerne med jeres unge medlemmer om at spille turneringer
Vi ønsker, at det at spille golf og turneringer er en helt naturlig del af det at gå til golf – og ikke noget man først skal være “god nok til”.
Tal derfor gerne jævnligt om turneringer som en naturlig del af det at gå til golf hos jer. Det gør en forskel.
Hvis nogle spillere ikke har set SMS’en, kan infopakken også findes her
Det kræver ofte en hjælpende hånd fra klubben
Vi ved, at mange juniorer gerne vil spille turneringer – men det sker sjældent helt af sig selv. Ofte kræver det en hjælpende hånd fra klubben, en træner, en frivillig eller en forælder, der viser vejen første gang.
Når først juniorerne kommer afsted, oplever vi år efter år, at turneringer og det sociale fællesskab omkring dem er noget af det, unge spillere fremhæver som det sjoveste ved golf.
Derfor håber vi, at klubberne vil hjælpe de unge godt i gang.
Læs inspiration og gode erfaringer fra andre klubber her
Sammen kan vi få endnu flere børn og unge ud at spille turneringsgolf i 2026.