UKRUDTSMIDLET ARIANE FG S
Dansk Golf Union er blevet opmærksomme på at ukrudtsmidlet Ariane FG S ikke er afmeldt, men under revurdering. Det betyder at produktet sandsynligvis stadig vil være på markedet efter d. 30. juni 2017.
Vi beklager at informationen omkring afmeldelsen af dette produkt, som Dansk Golf Union bl.a. har fortalt om på info-møderne for greenkeepere og baneudvalgsmedlemmer, har været forkert. Misforståelsen skyldes at midlet fejlagtigt var kommet på Miljøstyrelsens stofbilag, men dette er efterfølgende blevet rettet.
Så snart revurderingen er afsluttet vil I hører mere. Indtil da vil den nuværende godkendelse af Ariane FG S til golfbaner blive administrativt forlænget.