![Ungtræner smal](/sites/default/files/2024-12/Sk%C3%A6rmbillede%202024-12-20%20kl.%2012.15.24.png)
Ungtræner
DGU og PGA tilbyder Ungtræneruddannelsen til dig, der er mellem 13 og 18 år, og som gerne vil hjælpe med at træne børn under 10 år i din klub.
Formålet med uddannelsen er at give dig redskaber og kompetencer til at skabe en sjov, motiverende og inkluderende træning for de yngste golfspillere.
Uddannelsen hjælper dig med at:
- Skabe sjove og varierede træninger, hvor læring sker gennem leg,
- Få praktisk erfaring med planlægge og afvikle træning.
Efter endt uddannelse modtager du et diplom for din deltagelse samt en midlayer-trøje med teksten “Ungtræner” på ryggen.
Målgruppe
Ungtræneruddannelsen henvender sig til unge i alderen 13-18 år, der gerne vil hjælpe til med træningen i deres golfklub. Måske hjælper du allerede på klubbens opstarts- eller børnehold eller overvejer at tage mere ansvar for træning af børn og unge.
Er du over 18 år, anbefaler vi i stedet, at du tilmelder dig Børnetræneruddannelsen, som er målrettet voksne trænere.
Uddannelsens opbygning
Ungtræneruddannelsen består af tre dele:
1. Praktisk uddannelsesdag
Den praktiske uddannelsesdag er omdrejningspunktet for Ungtræneruddannelsen. Her vil vi gennem en praksisorientering tilgang komme omkring:
- Rollen som ungtræner
- Motiverende træning for målgruppen 5-9 år
- Den gode øvelse/leg
- Formidling og kropssprog
Det meste af dagen går dog med, at du i et team skal forberede og senere afvikle en sjov og motiverende træning for en gruppe børn. Der vil også være god tid til at snakke og hygge med de andre Ungtrænere.
2. E-læring: Trænerløftet
Efter den praktiske uddannelsesdag skal du gennemføre DGU og PGA’s Trænerløfte, som er et e-læringsmodul. På Trænerløftet vil du bl.a. skulle reflektere over din rolle og dine værdier som træner samt aflægge dit Trænerløfte. Det tager ca. 30 minutter at gennemføre.
3. Videoopgave
Senest en måned efter den praktiske uddannelsesdag skal du sende os en kort video, hvor du ifm. træningen for din klubs børn skal opsætte og gennemføre en træningsøvelse samt evaluere den efterfølgende.
Efter vi har modtaget videoen, modtager du et diplom for din deltagelse.
Pris
525 kr.
Inkluderer materialer, midlayer-trøje og forplejning på den praktiske uddannelsesdag.
I mange kommuner kan I som forening søge støtte til kurser og uddannelser af ledere og trænere. Den pågældende bevillingsprocent, tilskudsordninger og ansøgningsprocesser varierer fra kommune til kommune, hvilket du som regel vil kunne læse dig frem til på kommunens hjemmeside - eller alternativt ved at kontakte kommunens idrætskonsulent direkte.
Næste skridt
Ønsker du at uddanne dig yderligere, kan du efterfølgende tage Børnetræneruddannelsen, der har fokus på samme målgruppe, men er mere teoretisk end Ungtræneruddannelsen - eller Børne- og ungdomstræner 1, der fokuserer på målgruppen 9-18 år.
Tilmelding
Vi holder som udgangspunkt to Ungtræneruddannelser i hhv. Vest og Øst i begyndelsen af året, men er der efterspørgsel, kan vi også oprette ekstra. Ønsker du at høre mere om næste uddannelse, er du velkommen til at kontakte kursuskonsulent, Mathilde på mrm@dgu.org
Dato | 03.05.2025 |
---|---|
Tid | 10:00 - 16:00 |
Sted | Øst / Brøndby Golfklub |
Tidsfrist | 02.05.2025 |
Pris | 525 kr. |
Dato | 10.05.2025 |
---|---|
Tid | 10:00 - 16:00 |
Sted | Vest / Kellers Park Golf Club |
Tidsfrist | 02.05.2025 |
Pris | 525 kr. |
Dato | Tid | Sted | Tidsfrist | Pris | |
---|---|---|---|---|---|
03.05.2025 | 10:00 - 16:00 | Øst / Brøndby Golfklub | 02.05.2025 | 525 kr. | |
10.05.2025 | 10:00 - 16:00 | Vest / Kellers Park Golf Club | 02.05.2025 | 525 kr. |
Mathilde Risom Mathiasen
Ved praktiske spørgsmål vedr. tilmelding, kontakt kursuskonsulent, Mathilde på: mrm@dgu.org