Så er der mulighed for at byde ind på nogle spændende opgaver i den kommende sæson. Dansk Golf Union fik - i godt samarbejde med værtsklubberne - for alvor gang i Pensionsselskabets Paragolf Tour i 2021. Der blev afviklet 5 turneringer med Møns GK, Sct. Knuds GK, Trelleborg GK, Brande GK og Dronninglund GK som værter. Turneringerne er naturligvis primært forbeholdt spillere med en eller anden form for funktionsnedsættelse. Der er dog også en præmierække for de ledsagere og egne klubmedlemmer som vil prøve at dyste mod vore paragolfspillere. Dette tiltag er begrundet i et ønske om at styrke det sociale aspekt.
DGU´s paragolfkonsulent Jesper Hviid siger i den forbindelse:
- DGU lægger stor vægt på at kendskabet til paragolf øges. At spille sammen med eller mod spillere med forskellige former for fysiske eller intellektuelle handicap er efter vores mening en genial måde at udbrede kendskabet til paragolf på. Pensionsselskabets Paragolf Tour er den perfekte ramme til give alle de deltagende spillere en rigtig god og fornøjelig golfoplevelse.
I 2022 satser vi på at afvikle 5-6 én-dages turneringer rundt omkring i landet. Vi har allerede nu nogle ønsker vedrørende mulige datoer, men vi er naturligvis også åbne for alternative datoer.
23. eller 30. april / 21. maj / 18.juni /? Juli / 13. august / 3.september.
For at undgå udgifter til overnatning for de spillere som har langt at køre, så bør matchen ikke starte før kl. 11 og vi ser meget gerne at de afvikles med omvendt gunstart, så alle slutter samtidigt. Der spilles slagspil i A-rækken (max. hcp 18,4), stableford i B-rækken (hcp. 18,5 og højere) samt i ledsager/medlemstrækken. Klubben disponerer over matchfee´en som vi anbefaler at sætte til 300,- for gæster og 100,- for egne medlemmer. Vi foreslår at minimum 50% af matchfee én bruges til ”goodie-bags”, præmier o.l. Vi forventer at hver match får deltagelse af 35-50 spillere, hvoraf ca. halvdelen vil være paragolf-spillere.
Vores forventning til værtsklubberne er, at de stiller banen til rådighed u/b og at de står for den praktiske afvikling af matchen. DGU kan ikke stille med medarbejder på selve dagen, men er naturligvis behjælpelige med hensyn til markedsføringen af matcherne og rekruttering af deltagere.
Vi håber at der i jeres klub er interesse for at være værtsklub i 2022. Det er vores ambition at få værtskaberne på plads ultimo januar-primo februar 2022, så vi ser frem til at høre fra interesserede klubber hurtigst mulig - eventuelle spørgsmål er meget velkomne!
Kontakt:
Jesper Hviid
Paragolfkonsulent i DGU
4015 7660 / jhv@dgu.org