Submitted by Anonymous (not verified) on

Vigtig medlemsindberetning

Søndag den 29. november vil klubben pr. mail modtage information samt vejledning vedr. medlemsregistrering 2015 fra Centralt ForeningsRegister. Det er klubbens bestyrelses ansvar at tallene bliver indberettet.

Mailen fra Centralt ForeningsRegister bliver sendt til enten klubbens officielle mailadresse, til formanden eller kasseren.

Når medlemstallene skal indberettes, kan klubben benytte den automatisk genererede rapport, der vil ligge tilgængelig den 1. januar 2016.

Denne rapport vil være tidbesparende og kan med fordel anvendes.

For de klubber, der anvender GolfBox, findes tallene under menupunktet RAPPORTER i sektionen STATISTIK. Rapporten hedder "Medlemsstatistik (Centralt ForeningsRegister)".

For de klubber, der anvender GolfWorks, findes en ligende rapport i menuen SYSTEM under punkt STATISTIK.

Indberetningen skal være foretaget senest 31. januar 2016.

Hvis mailen fra Centralt ForeningsRegister ikke er modtaget senest tirsdag d. 1. december 2015, bedes klubben kontakte CFR-sekretariat hurtigst muligt på:

info@medlemstal.dk eller Tlf: 70 20 18 00 (Telefonen er åben mandag-fredag fra kl. 10-14.)


Er der spørgsmål til ovenstående, er I velkommen til at kontakte Lone Fischer på tlf. 43262700,

e-mail lfi@dgu.org.