Submitted by cth on
Træningslejr

De skal spille for Danmark til VM

Dansk Golf Union har nu udtaget de seks spillere, der skal repræsentere Danmark ved VM, som spilles i Singapore til oktober.

 

De er:

Marie Eline Madsen, Viborg Golfklub

Emma Bunch, Mølleåens Golf Klub

Benedicte Brent-Petersen, Københavns Golf Klub

Træner: Thomas Brønd Poulsen

 

Kristian Hjort Bressum, Great Northern Golf Club

Oscar Holm Bredkjær, Dragør Golfklub

Claes Thrane Borregaard, Smørum Golfklub

Træner: Martin Raal Kold

 

Alle seks spillere har leveret stærke resultater i år. De tre herrer var med til at vinde sølv ved hold-EM i sidste måned. Kort forinden opnåede Kristian Bressum sølv ved det individuelle EM.

- Målsætningerne er i første omgang at opnå top-10 placeringer, så der sikres deltagelse i de næste mesterskaber om to år. Det er for tidligt at drømme om medalje, men hvis alle spiller op til deres bedste, så er det ikke umuligt, udtaler Claus Mølholm, eliteansvarlig i DGU.

Damernes VM (Espirito Santo Trophy) spilles fra den 1.-4. oktober. Herrernes VM (Eisenhower Trophy) spilles fra den 8.-11. oktober. Begge mesterskaber afvikles på Tanah Merah Country Club i Singapore.

 

VM er primært en holdkonkurrence over 72 huller med 18 huller per dag og  hvor de to bedste slagspil scores af tre mulige tæller.

 

Adskillige store navne har gennem tiderne vundet hold-VM som amatør. Blandt dem Tiger Woods, Bryson DeChambeau, Jack Nicklaus, Minjee Lee, Nancy Lopez og Ingrid Lindblad.

 

I 2018 blev Danmark verdensmestre på herresiden med en jætteindsats fra John Axelsen, Nicolai Højgaard og Rasmus Højgaard.

 

Kontakt

Claus Mølholm. 28 89 51 39, cml@dgu.org