Frivillige
Frivillighed i klubben behøver ikke starte med store ambitioner. Det kan starte med en kage, et smil eller én time på en søndag. Her får du inspiration til, hvordan I kan finde de rigtige frivillige til jeres børne- og ungeafdeling – og hvordan I holder på dem.
De mest almindelige grunde til at blive frivillig i en idrætsforening er, at man:
Det betyder også, at mange potentielle frivillige allerede går rundt i klubben – de venter bare på, at nogen spørger dem. Det første og vigtigste skridt er derfor at tage kontakt – og gøre det på en måde, der matcher den person, man taler med. Nogle har masser af tid og erfaring. Andre har kun en time her og der. Og det er helt okay – frivillighed kan se ud på mange måder. Nøglen er at gøre det nemt at sige ja.
1. Brug jeres medlemsundersøgelse – nogle har allerede rakt hånden op
Hvis I bruger Juniorundersøgelsen (inkluderet i DGU-medlemskab) og/eller Golfspilleren i Centrum, har I adgang til en liste med medlemmer, som har tilkendegivet, at de gerne vil hjælpe – eller har interesse for bestemte områder. Det er oplagt at starte her.
Sådan gør I:
Få adgang til listen
Kontakt jeres frivilligansvarlige eller sekretariatet, hvis I ikke selv har adgang.
Sortér på relevante områder
"Junior" er oplagt, men tjek også andre felter – f.eks. turnering eller udvalgsarbejde afhængigt af, hvad I mangler hjælpende hænder til. Under "andet" kan der også gemme sig brugbare tilkendegivelser.
Tag kontakt i god tid
Vent ikke til I mangler hjælp akut. Kontakt løbende og med noget konkret. Koordiner gerne med klubbens frivilligansvarlige for at sikre overblik og sammenhæng.
Spørg, hvad de har lyst til
Brug tilkendegivelsen som åbning – og lad samtalen afgøre, hvor de passer bedst ind.
Vær konkret, når du spørger
Fortæl præcist, hvad opgaven går ud på, hvor meget tid det kræver – og hvornår. Det gør det nemmere at sige ja.
→ Se også punkt 3: Gør det let at sige ja – vær konkret og positiv
Mange klubber oplever, at de her personer er lettere at aktivere – fordi interessen allerede er der.
Tip: Tilpas gerne undersøgelsens spørgsmål, så de matcher de opgaver, I reelt mangler hjælp til – f.eks. træning, sociale aktiviteter eller velkomstværter.
2. Mange vil gerne hjælpe – hvis bare nogen spørger
De fleste bliver frivillige, fordi nogen har spurgt dem direkte. En fællesmail eller et opslag på Facebook er sjældent nok – det er den personlige henvendelse, der gør forskellen.
Tænk også over, hvem I plejer at spørge – og hvem I måske overser. Måske sidder der en forælder, bedsteforælder eller ung spiller, som gerne vil hjælpe, men bare ikke er blevet inviteret.
Husk seniorerne – jeres største frivilligpotentiale
I golfklubber er 70 % af de frivillige over 61 år, og over en tredjedel er over 70. Mange er aktive i “klubber i klubben”, hvor fællesskabet er stærkt. Her gemmer der sig både engagement, tid og ansvarsfølelse – men de bliver ikke nødvendigvis involveret i børne- og ungearbejdet, medmindre nogen spørger dem.
Tip: Gå f.eks på besøg i seniorklubben, herre- eller dameklubben og spørg direkte – gerne med en konkret opgave, f.eks. banementor. Mange ældre motiveres især af fællesskab og trygge rammer. Overvej, hvilke aktiviteter og møder der kan gøre deres rolle mere social og meningsfuld.
Brug gerne nogen de kender eller har tillid til til at tage kontakten – det øger chancen for et ja.
3. Gør det let at sige ja - vær konkret og positiv
Jo mere konkret og overskuelig opgaven er, jo større er chancen for et ja. Mange siger nej til frivilligt arbejde, fordi det lyder utydeligt, tidskrævende eller uoverskueligt – ikke fordi de ikke har lyst.
Gør det klart:
Hvad opgaven går ud på
Hvor længe den varer
Hvor og hvordan man gør en forskel
Gør det trygt at sige både ja og nej – og vis, at opgaven er vigtig, men ikke farlig
→ Find skabeloner og eksempler på opgavebeskrivelser af mange forskellige frivillige opgaver på siden Opgavebank: Frivillige opgaver i børne- og ungeafdelingen.
Undgå at præsentere opgaven som et problem:
❌ “Det er svært at finde nogen, og vi mangler desperat hjælp”
✅ “Vi har brug for dig – og du ville være god til det”
Det skal være let at forstå, hvad opgaven går ud på, hvor meget tid det tager, og hvem man arbejder sammen med.
4. Gå efter den, der passer bedst – ikke bare den der er ledig
Når du har en opgave, så tænk: “Hvem ville være god til den her opgave?” – ikke bare “Hvem er til stede?” Det er fristende at tage den første og bedste, men bedre for både klubben og den frivillige at matche rigtigt fra starten.
Når opgaven passer til personen:
Bliver det sjovere at hjælpe
Er der større chance for, at de siger ja igen
Er det lettere at anerkende og følge op
Spørg f.eks. "Du er god til struktur og overblik – vil du koordinere aktiviteterne næste måned?”
Det giver mere engagement end: “Vi mangler nogen – kan du tage den?"
5. Vælg det rette tidspunkt – timing betyder noget
Du kan have den rette opgave og den rette person – men hvis du rammer et dårligt tidspunkt, bliver svaret måske stadig nej. Motivation hænger tæt sammen med stemning, overskud og kontekst.
Her er nogle typiske gode og dårlige tidspunkter:
Gode tidspunkter:
✅ Når nogen spontant viser interesse for klubarbejdet
✅ Når et arrangement er vellykket, og folk har følelsen af “det her virker”
✅ Når I taler med nogen, der allerede har hjulpet lidt til – og som virker stolte over det
Dårlige tidspunkter:
❌ Når du selv er frustreret over frivillighed – det kan smitte af
❌ Når opgaven præsenteres som et “problem” snarere end en mulighed
❌ Når du spørger uden at kunne svare på “hvad, hvor meget og hvorfor?”
Vent hellere et par dage og spørg i en god situation – det kan gøre hele forskellen.
6. Spørg: “Hvad skal der til, for at du siger ja?”
Nogle gange er det en lille praktisk barriere, der står i vejen. Hvis du spørger: “Hvad skal der til, for at du siger ja?”, kan du måske finde en løsning med det samme.
Det kunne være: "Hvis jeg kan være hjælper sammen med min veninde", eller "hvis jeg kun skal være med hver anden gang".
