RUM er for de ca. 30 dygtigste 13-17 årige spillere i distriktet. Vi samler dem hver 14. dag til tre timers fed, sjov træning med høj intensitet og kvalitet.
Til dette har vi brug for en ekstra hånd til at få det praktiske til at glide, når distriktets juniorer mødes til træning. Du skal ikke undervise i golf, men sørge for, at træneren kan fokusere på det golf specifikke, mens du har styr på "maskinrummet".
Din opgave: Praktisk støtte og kommunikation
Du er den person, der sikrer, at alle ved, hvor de skal være og hvornår. Din hjælp gør en kæmpe forskel for, at træningen bliver professionel og sjov for de unge.
Hvad skal du helt præcis hjælpe med?
- Hjælp til kommunikation: Du hjælper træneren med at få info ud til spillere og forældre (f.eks. Facebook eller mail). Det handler mest om at sende påmindelser og holde styr på, hvem der kommer til træning.
- Logistik på dagen: Tre timer hver 14. dag, står du klar sammen med træneren og hjælper med at tjekke, at alt er klar i forhold til træningsfaciliteter, teetider, udstyr, forplejning osv.
- Hjælpetræner: Mange voksne til at skabe kvalitet i træningen er vigtigt. Du skal derfor hjælp med opsætning og gennemførelse af øvelser, tilpasse og styre træningsaktiviteter og generelt bidrage til at udvikle det bedste læringsmiljø.
- Det gode miljø: Du er den ekstra voksne på banen. Du hjælper med at tjekke om alle har det godt, stemningen og værdier lever i praksis og generelt giver en hånd med, hvor der er behov for det.
Hvem er du?
- Du har en forståelse af hvad og hvordan et godt træningsmiljø ser ud
- Du er god til at skabe overblik og kan lide at have styr på de praktiske detaljer.
- Du har højt humør, kan lide at tale med unge mennesker, forældre, klubber og skabe en god stemning.
- Du har måske prøvet at være træner eller frivillig i en anden sportsgren - men det er ikke et krav.
Hvad forventer vi IKKE?
Du behøver ikke vide noget om golfteknik eller have et lavt handicap. Træneren har ansvaret for det golffaglige - du hjælper med at bygge miljøet og få hverdagen til at fungere.
Hvad får du ud af det?
- En tøjpakke fra DGU
- DGU-Introduktionsnummer
- Hyggeligt samvær med andre golfinteresserede og professionelle trænere.
- KM godtgørelse og generelt dækket dine udgifter i forbindelse med aktiviteter
Hvordan ansøger jeg?
Send en mail til job@dgu.org med emnet “Frivillig instruktør RUM”, hvor du vedhæfter en motiveret ansøgning og et CV - senest den 5. april 2026. Har du spørgsmål til den frivillige opgave kan du kontakte Miki Mørck Taagholt på mmt@dgu.org eller mobil +45 24 42 87 71