Submitted by Anonymous (not verified) on
Simulator_medlogo.jpg

Hvem er Danmarks bedste simulator golfspiller?

Så er der åbnet for deltagelse i DM i simulatorgolf 2022 for damer og herrer. Vi skal i løbet af de kommende måneder finder vi ud af hvem som er Danmarks dygtigste simulator golfspillere - og alle kan være med.

DM i simulatorgolf er som navnet antyder, en jagt på at finde Danmarksmesteren i simulatorgolf for Damer og Herrer. Danmarksmesterskaberne bliver afviklet i slagspil uden handicap, gennem en kvalifikationsrunde med cut og to efterfølgende finalerunder. Herefter kårer vi Danmarks dygtigste simulatorspiller i henholdsvis Dame- og Herrerækken.

For golfklubben er turneringen en rigtig god mulighed for skabe en attraktiv aktivitet i vinterhalvåret, og holde kontakten med spillerne ved lige over vinteren. For medlemmerne er det en god mulighed for at forlænge sæsonen og holde svinget og det sociale vedlige. Vi opfordre derfor til at særligt elite- og sportsudvalg deler muligheden for at deltage i DM med deres golfspillere.
 

Spil med i vinterens mesterskab

De første 100 deltagere har allerede meldt sig til kvalifikationsrunden som spilles på Great Northern fra den 1. december til den 15. januar. Det bliver svag vind, høj sol og greens ruller 10 på stimpmeteren. Du vælger selv hvor, hvornår og med hvem du ønsker at spille, så længe det foregår i en TrackMan simulator.

Er du blandt de dygtige som kvalificerer sig til finalerunderne kan du se frem til at spille på følgende baner:

  • Finalerunde 1 på Lübker Resort: fra 19. januar til 19. marts 2023

  • Finalerunde 2 på Le Golf National: fra 21. februar til 19. marts 2023

Du kan læse mere om turneringen, banerne, turneringsbetingelser og tilmelde dig her. https://www.golf.dk/dm-i-simulatorgolf
 

Har din golfklub en TrackMan simulator?

Flere og flere golfklubber er begyndt at stille simulatorer til rådighed for medlemmerne. Dermed skaber golfklubben værdi for medlemmerne ved at tilbyde golf som en helårssport. 

Vi har forsøgt at lave et Danmarkskort over simulatorer vi har kendskab til. Du må meget gerne tjekke om jeres informationer er korrekte eller din golfklub også bør fremgå af denne oversigt.

Se det aktive kort over TrackMan simulatorer i Danmark herunder.
 

Plakat til at hænge op i jeres simulator boks
 

Så hvis I har en Trackman simulator, så kan jeres også komme til at fremgå på vores kort over faciliteter som tilbyder simulatorgolf i en TrackMan simulator. Skriv til HKR@dgu.org med følgende informationer:

Navn på jeres “center” - evt. bare klubnavn
Adresse
Kontakt telefonnummer og mail
Kontakt hjemmeside
Om simulatoren er åben for alle eller kun for klubbens medlemmer
Om i tilbyder gratis spil i forbindelse med finalerunderne