Rigtig mange golfklubber er allerede godt i gang med SpilMed, vores nye app, der hjælper klubberne med at organisere hverdagen og kommunikere med medlemmerne. Med årsskiftet lige om hjørnet har vi samlet svar på en række ofte stillede spørgsmål om blandt andet udmeldelser og klargøring af hold til den nye sæson.
Samtidig har vi udviklet en række nye funktioner i appen på baggrund af de mange gode input og erfaringer, I har delt med os – ikke mindst på vores netværksmøder rundt i landet.
Herunder kan I både finde svar på de praktiske spørgsmål og læse mere om de nye muligheder i SpilMed.
Godt at vide inden årsskiftet
Årsskiftet betyder ofte udmeldelser, ændringer i medlemsstatus og nye træningshold. Derfor har vi samlet svar på nogle af de spørgsmål, der kan opstå, når klubben skal gøre klar til en ny sæson.