Submitted by hkr on
spil med app klubnyt

SpilMed-appen: Gør hverdagen og administrationen lettere i juniorafdelingen

Det administrative arbejde med at koordinere træning, holde styr på tilmeldinger og kommunikere med både juniorer og forældre kan hurtigt opsluge mange timer. Den nye SpilMed-app er udviklet til at samle det hele ét sted, så både trænere, holdledere og udvalg får en nemmere hverdag.

Appen giver et samlet overblik over aktiviteter og tilmeldinger for spillere og forældre. Samtidig trækker den automatisk medlemmer direkte fra klubbens medlemssystem, hvilket sparer udvalget og trænerne for meget manuelt arbejde.

På fire kommende netværksmøder gennemgår vi appens funktioner i praksis og viser, hvordan den bruges. Møderne ligger sidst på sæsonen, så I i ro og mag kan udforske systemet hen over vinteren og blive klar til en eventuel opstart i klubben i 2027. Ud over gennemgangen af appen prioriterer vi god tid til fri sparring og erfaringsudveksling på tværs af klubberne om de emner, der optager jer.

Møderne er åbne for alle med interesse for juniorarbejdet, hvad enten du er i udvalget, er frivillig, træner eller manager.
 

Møderne afholdes fire steder i landet:

  • Tirsdag d. 1. september kl. 18.00 - 20.00: Randers Golf Klub
  • Torsdag d. 17. september kl. 18.00 - 20.00: Esbjerg Golfklub
  • Onsdag d. 23. september kl. 18.00 - 20.00: Idrættens Hus i Brøndby
  • Onsdag d. 7. oktober kl. 18.00 - 20.00: Odense Golfklub


Møderne er en del af en serie på i alt 11 netværksmøder i efteråret. Vi afholder også møder om: Piger i golf, Det gode børne- og ungemiljø samt Rekruttering af børn og unge. Passer datoen eller emnet jer ikke, er I meget velkomne til at deltage i et eller flere af de øvrige møder i serien. Læs mere på linket nedenfor.  
 

Praktisk

  • Pris: 150 kr. pr. deltager (dækker kaffe/te, vand og let aftensmad).
  • Tilskud: Husk, at de fleste kommuner yder tilskud til denne slags leder- og trænerarrangementer.
     

Læs mere og tilmeld jeres klub her