Hjælp jeres medlemmer godt i gang med SpilMed app'en
Vi har lavet en plakat og en kort introduktionsvideo, som I kan bruge til at fortælle spillere, forældre og andre medlemmer om SpilMed app'en, og hvordan den bruges.
Plakaten kan hænges op i klubhuset og gør opmærksom på, at klubben bruger SpilMed til at organisere træning og aktiviteter. På plakaten finder medlemmerne QR-koder til at downloade appen.
Når I downloader plakaten, kan I tilpasse teksten, så den passer til jeres klub og den måde, I bruger appen på. Husk at udfylde kontaktoplysninger på en kontaktperson i klubben, som medlemmerne kan henvende sig til med spørgsmål.
Videoen giver en kort introduktion til appen og kan deles på klubbens sociale medier, i nyhedsbreve eller andre steder, hvor I kommunikerer digitalt med medlemmerne.
Begge dele er et supplement til den automatiske velkomstmail, som medlemmerne modtager, når de bliver tilknyttet et hold i SpilMed.
