Submitted by hkr on
Sterf jubi

Jubilæumspulje til bæredygtig golfbaneforskning er åben

Den nordiske forskningsfond STERF (Scandinavian Turfgrass and Environment Research Foundation) markerer sit 20-års jubilæum med en særlig forskningspulje for perioden 2027-2029. Puljen skal støtte projekter, der kan styrke fremtidens bæredygtige golfbaner i Norden.  

STERF efterlyser især projekter inden for to hovedområder:

  • Multifunktionelle golfbaner og økosystemtjenester
  • Håndtering af vinterskader og klimaforandringer  

Fokus er blandt andet på biodiversitet, klimatilpasning og adgang til natur samt løsninger, der kan reducere skader fra ustabile vintre på banerne.  

STERF har afsat cirka 1,5 mio. SEK årligt i 2027, 2028 og 2029 til jubilæumspuljen, og både forskningsinstitutioner og internationale samarbejder opfordres til at søge. Ansøgningsfristen er 1. oktober 2026.

 

Læs mere og ansøg her