60 golfklubber holder Spil med-Dag på søndag og meldingen er inden arrangementet positiv. Præmiepakkerne er sendt ud og burde være modtaget nu. Vi sender link på søndag til de ansvarlige med spørgeskema for hurtigt at kunne samle op på kampagnen.
VIDEOER
Vi har lavet en række videoer til brug i vores og jeres markedsføring af aktiviteten på de sociale medier. Videoerne er med vores gode golfambassadører Sofie Lassen-Kahlke og Lars Ranthe. I kan finde og downloade videoerne i mediearkivet her
Se vores vejledning for en gennemgang af hvordan der uploades og boostes.
IDÉER TIL FACEBOOK:
- Opret jeres aktivitet som en "Begivenhed" på facebook og del med jeres "venner".
- Opret opslag hvor klubben fortæller om Spil med-Dagen i netop jeres klub. Brug billeder og meget gerne - - Dansk Golf Unions kampagnemateriale. Skift facebook-siden coverbillede til et kampagnebillede.
- Skriv i et let sprog som også ikke-golfspillere kan forstå.
- Link alle opslag til klubbens omtale på hjemmesiden.
- Brug kampagne-videoen som ekstra krydderi. Videoer prioriteres af facebook, når de er uploadet direkte til facebook i stedet for f.eks. youtube. Videoerne findes i samme arkiv som vores øvrige kampagnemateriale: https://www.skyfish.com/p/danskgolfunion/649216
- Boost jeres opslag for eksempelvis 500 kr. Man kommer langt også for mindre beløb.
Har I spørgsmål til ovenstående eller til Spilmed dagen, så tøv ikke med at skrive eller ringe.