Submitted by nih on
REE Golfklub app klubside

Klubside i DGU app

Hver klub får sin egen side og billede i den kommende DGU app. 

 

Flere mails er sendt om emnet og mange har nu logget sig ind og gjort sig bekendt med klubportalen. 

Mange klubber mangler dog stadig at få fundet et godt billede af deres klub (max 1MB) som kan uploades til appen via Klubportalen. 

 

Adgangen til login sker via den sorte top-menu på danskgolfunion.dk og det er det samme sted, hvor også bookgolf.dk informationen ligger. 

Det direkte link til klubportal findes her

Klik her for en vejledning til klubportalen

 

Inden vi lancerer appen

Vi vil gerne opfordre alle klubber til:

  • at sikre sig at relevante personer kan logge ind
  • at I uploader et billeder fra netop jeres bane
  • at I opsætter minimum én nyhed
  • at i tager stilling til om I vil have sponsor bannere i appen

 

Jeres ene nyhed kan være en kort velkomst med link til jeres hjemmeside, indtil I kommer ind i en rytme med at lægge nyheder op.

Greenkeeperen kan fortælle om den kommende uges arbejde på banen, turneringer og banelukninger, nyt fra bestyrelsen (som kan være synlig kun for netop jeres medlemmer).  

I kan også arbejde sammen med restauranten om ugens menukort, træningstilbud fra pro’en.. o.s.v.

Har I sponsorer/partnere er der også mulighed for klubben selv at uploade reklamebannere på jeres side.

Hvis I ikke har mulighed for at personliggøre jeres side, vil app’en gå i luften med et golfbane genrebillede på en ellers tom side for jeres klub. 

 

Sådan ser jeres side ud

For at kunne se, hvordan jeres side ser ud lige nu og løbende, mens I lægger nyt på, kræver det at I henter vores beta-app (indtil vi går live - herefter benytter I blot den). 

Det kan I gøre her

Vær opmærksom på at siderne opdateres i kortere intervaller, så der kan gå op til max. 15 min. inden jeres ændringer er synlige.

 

Vi arbejder på manualer til både spillere og klubberne og et mediearkiv, hvor der vil ligge genrebilleder, som kan benyttes, såfremt klubben ikke selv råder over et “passende” billede til jeres nyheder.

 

Kontakt Nick Hüttel Olesen nih@dgu.org  hvis I har brug for hjælp til login eller med at komme i gang med nyhederne og/eller Henriette Krøyer hkr@dgu.org for hjælp med grafik, bannere mm. 

Hvis ikke jeres sponsorer kan levere bannere i et smalt format, og i derfor har behov fo at generere sponsor bannere fra jeres eksisterende sponsor billeder, så kan I se denne vejledning for at gøre det selv. 

Klik her for vejledning til at lave sponsor bannere til appen