Submitted by Anonymous (not verified) on
Mødekaffe.jpg

Kom i kontakt med de lokale politikere op til kommunalvalget i november

Den 21. november 2017 afholdes der kommunalvalg i de 98 kommuner og Dansk Golf Union vil gerne hjælpe golfklubberne i Danmark med at komme i dialog med de lokale politikere.

På vores side KV2017 kan du finde inspiration til hvor du og din klub finder gode råd om mærkesager, konkrete aktiviteter, kommunikation frem mod kommunalvalget.

- Mange klubber har et godt forhold til de lokale politikere, men det er bestemt ikke alle. Nogle steder får en golfklub ikke den opmærksomhed politisk som en forening, der bidrager til det forpligtende fællesskab. Derfor er et kommunalvalg en oplagt mulighed for at kunne få lokale interessenter og politikere i tale. Det kan både bruges på at skabe opmærksomhed omkring klubben, men også synliggøre den forskel golfklubben skaber lokalt. Ved at stå stærkt lokalt og politisk bliver golfklubben det naturlige aktiv i lokalsamfundet, siger Jesper Jürgensen.    

Allerede i vinteren 2016/2017 valgte de fleste partier deres spidskandidater og lagde sig fast på overordnede mærkesager. Derfor er valgkampen reelt begyndt, og hvis du vil præge valget i din kommune, så er det med at komme i gang hurtigst muligt.

Hvis du har brug for sparring i din dialog med de kommunale politikere, er du velkommen til at kontakte kommunikationschef Jesper Jürgensen på mail: jej@dgu.org