Der kommer mange spørgsmål ind til sekretariatet om, hvordan klubben skal forholde sig til vejrudsigten, nu hvor der kan være risiko for frost natten til lørdag morgen. Hvad betyder det i forhold til afvikling af Danmarksturneringens kampe, som typisk starter allerede kl. 8.00 om morgenen?
I har som klub 2 muligheder:
- I kan vente og se, hvor slemt det bliver – og hvis der er frost i banen lørdag morgen, så kan I udsætte starten på den første kamp. Dette vil selvfølgelig også give forsinkelser til de hold, der evt. følger efter.
- I kan også kontakte jeres gæstende hold allerede nu og spørge om de er med på, at I udsætter kampstart 1-2 timer. Dette skal i så fald gøres til samtlige udehold, der bliver berørt af tidsændringerne.
Hvis alle udehold indvilliger i at ændre kamptidspunkt, så kan I anmode om flytning via kampprogrammet – husk at anmode om flytning for samtlige kampe på dagen, der skal flyttes.
Link til kampprogrammerne på golf.dk – "klik på Danmarksturneringen"
- Find den pågældende match og klik på datoen
- Udfyld den formular, der kommer frem med overskriften ’Flytning af kamp’
- Tryk på ’Send’ – så godkender DGU flytningen, så længe jeres modstandere også har accepteret flytningen.
Hvis I har spørgsmål, så er I altid velkommen til at ringe eller skrive til os her på sekretariatet.
Kontakt vedr. Danmarksturneringen:
Tanja Lewis
Turnerings- & udviklingskonsulent
tlf: +45 43 26 26 88
mail: taw@dgu.org