Submitted by Anonymous (not verified) on

Livslang kærlighed - Golfens Dag 2016 tilmelding

Golfsæsonen begynder, når foråret endelig er på vej. Og foråret er ensbetydende med den årlige rekrutteringsaktivitet Golfens Dag som i 2016 finder sted den 17. april.

I 2016 vil temaet for Golfens Dag være den livslange kærlighed, som golfsporten bliver for langt de fleste.

Formålet med kampagnen for Golfens Dag er at tiltrække potentielle golfspillere til Golfens Dag 2016 og give de eksisterende golfspillere anledning til at invitere familie, venner og bekendte.


- Golfsporten er unik i den forstand, at udøverne, i modsætning til langt de fleste andre sportsgrene, kan spille golf til de er meget langt oppe i årene og nyde det på akkurat samme vilkår som en 13-årig junior. Derfor giver det mening at tale om livslang kærlighed, som er det centrale omdrejningspunkt for kampagnen i 2016, siger Jesper Jürgensen, kommunikationschef i Dansk Golf Union.

Målgrupperne for kampagnen, som er den største kampagne Dansk Golf Union laver, er både de potentielle deltagere, eksisterende golfspillere og selvfølgelig golfklubberne.

TILMELDING

Sidste år deltog 153 golfklubber og det niveau regner Dansk Golf Union med også vil deltage i 2016.

Alle golfklubber som ønsker at deltage skal tilmelde sig via dette link senest den 20. februar 2016.

DGU vil i det nye år fremlægge kampagnepakken, som klubberne kan bruge i jeres egen markedsføring. Pakken vil indeholde særlige annoncematerialer og pressemeddelelser, samt andre kampagnetiltag. Der vil løbende blive informeret om tiltag i Klubnyt og på danskgolfunion.dk.

KOMMUNIKATIONSKURSER

Som noget nyt vil DGU i januar afholde kommunikationskurser, som har fokus på rekruttering med afsæt i at hjælpe klubberne med kommunikation i forbindelse med Golfens Dag. Se mere om kommunikations kurserne her.