Submitted by Anonymous (not verified) on
Livescoring_GB.png

Nyt livescoringsmodul fra Golfbox

GolfBox har netop lanceret et nyt livescoring modul der skal gøre det nemmere at sørge for livescoring under turneringer

Det nye modul ”Spiller-scoreindtastning” gør det muligt for spillere i en turnering, via deres smartphone, løbende at indtaste hul scores, ude på banen, via et brugervenlig interface. Hertil kommer det at man via ens smartphone også kan følge direkte med på et live leaderboard under runden.

- Turneringer, som i dag bruger livescoring, har typisk mange frivillige til at sikre løbende resultater ude på banen. Forventningerne til opdatering af scores under en turnering er stigende, og med knaphed på frivillige ressourcer i mange klubber, vil det nye modul kunne frigive nogle frivillige hænder, som kan bruges på andre områder… det er i hvert fald en af årsagerne til det nye modul, udtaler adm. direktør for GolfBox, Christian Færgemann.

Christian Færgemann tilføjer: 
- Vi ser også nogle udvidende muligheder for klubberne at aktivere modulet til Company Days eller lignende for at tilbyde deltagerne en ny oplevelse, og da vi har en funktion der skjuler de 3 sidste huller, kan man stadig bevare spændingen indtil præmieoverrækkelsen.

 

Husk dog at indtastningen IKKE erstatter det fysiske scorekort, som stadig skal afleveres, men vil kunne lette turneringslederens arbejde da scores "blot" skal checke indtastningen. I den sammenhæng er det også meget vigtigt at låse indtastningen så der ikke kan rettes i godkendte scores.

Når funktionen er slået til i en turnering, vil alle spillere få tildelt en unik 7-cifret spillerindtastningskode i forbindelse med at startlisten bliver lavet. Den kan sendes via SMS eller e-mail, og kan også printes på de individuelle scorekort, hvis man vælger i givent scorekortformat. Via browseren på ens smartphone bruges koden til at åbne en indtastningsside, hvor spilleren kan indtaste scores for hver enkelt spiller i samme bold. 

Modulet er tilgængelig for alle GolfBox’s klubber, og modsvarer en tilsvarende funktionalitet i GolfWorks administrationssystem. 

 

Vejledning fra Golfbox

I forbindelse med frigivelsen af denne nye feature, har GolfBox lavet to vejledninger hhv. en opsætningsvejledning og en spillervejledning. Det anbefales kraftigt at disse læses grundigt igennem inden livescoringen evt. tages i brug. 

Opsætning

Indtastning af scores