Submitted by Anonymous (not verified) on
INGEN TURNERING.png

Opdatering på turneringsaktivitet for de kommende uger

26. marts 2020


Som følge af den nuværende corona-situation har Dansk Golf Union truffet en beslutning om at aflyse al turneringsaktivitet frem til den 1. maj 2020. Det får betydning for følgende turneringer:

 

Danmarksturneringen for Ungdom

Den nye Ungdomsrækkes kvalifikationsturnering, som skulle afholdes søndag d. 19. april 2020, aflyses. I stedet fordeler vi de tilmeldte hold i puljer og divisioner på anden vis efter endt deadline. Der er stadig åbent for tilmelding med deadline onsdag d. 1. april 2020 i næste uge. 

Link til tilmelding til Ungdomsrækken 

På nuværende tidspunkt er 45 hold allerede tilmeldt, fordelt på 30 klubber - og der er en fin balance mellem antallet af tilmeldte hold i hhv. øst og vest.

 

D-Tour

D-Tour 1. afdeling d. 25. - 26. april 2020 aflyses. Turneringsfee mm. reduceres selvfølgelig i forhold til antal afdelinger. Klubben skal derfor ikke være nervøs for fortsat at tilmelde sig denne turnering. 

 

Træf (Jungletræf og Super6)

Træf i uge 17 aflyses. Mere information om datoer, materialer, mm. kommer efter d. 14. april 2020.

 

Holdturneringen

Holdturneringen rykkes i første omgang til senere på sæsonen. Vi melder mere ud om, hvad der kommer til at ske senest d. 14. april 2020. Det betyder også at spilleplan og puljer foreløbigt ikke offentliggøres. 

Det er derfor også muligt for klubber, der endnu ikke har tilmeldt sig at stable et hold på benene og få sig tilmeldt. 

Link til tilmelding til Holdturneringen.

 

Ranglisteturneringer

Nedenstående fem ranglisteturneringer bliver aflyst eller flyttet til senere på sæsonen, hvis der er plads i DGU’s turneringsplan. DGU kontakter klubberne for at se om der er en mulighed for flytning eller om de helt skal aflyses i 2020.
 

18. april 2020 - Lalandia Junior/Ynglinge Open 2020

18. april 2020 - Copenhagen Trophy presented by Kapacity

25. - 26. april 2020 - PING Masters

25. - 26. april 2020 - Asserbo Pokalen

25. - 26. april 2020 - SEGAF Open


 

Hvad sker der efter den 1. maj?

Senest den 14. april 2020 vil vi informere om, hvad der kommer til at ske i perioden efter den 1. maj 2020.

Det drejer sig blandt andet om Danmarksturneringen, som vi gerne vil vente med at træffe afgørelse om endnu, da en aflysning eller udskydelse af Danmarksturneringen vil have store konsekvenser for resten af turneringskalenderen i 2020.

Så længe der eksisterer en mulighed for en forsvarlig og sportslig gennemførelse af første runde i Danmarksturneringen (eventuelt med en række restriktioner og tilpasninger), så ønsker vi at vente med at afskrive denne mulighed.