Vores ambition er, at annoncering til familiedag gerne skal være så god og nem en oplevelse for jeres klub som muligt. Den måde vi kan gøre det bedst på er ved at du har så meget info som muligt omkring, hvad du kan forvente.
Hvor vises annoncerne?
Annoncerne vises på Facebook, Instagram og Facebooks samarbejdspartnersider, som hedder Audience Network. Kampagnen bliver hele tiden optimeret, sådan så kampagnen vises der, hvor der er flest i målgruppen, som har lyst til at deltage.
Hvem vises kampagnen til?
Kampagnen vises primært til forældre med børn i aldersgruppen 3-17 år. Derudover vises annoncen også sekundært til bedsteforældre, søskende og andre familiemedlemmer.
Hvordan ser annoncerne ud?
Annoncerne kommer i forskellige formater – både kvadratisk, højformat og bredformat. Dertil vil teksten være placeret forskellige steder omkring annoncen afhængigt af formatet.
Annoncen bliver specificeret til dit lokalområde og din klub – nemlig med logo, adresse samt den tid, program og dato du ønsker for arrangementet. Har i egne billeder med målgruppen, må i meget gerne sende disse til Nathalie (nabe@dif.dk) og så bliver de inkluderet i annoncen.
Alle annoncer sættes primært op med et såkaldt video-diaz, hvor man ser en video med billeder der skifter efter 1 sekund. Årsagen til det hurtige skift er, at opmærksomheden på Facebook generelt kun er 3 sekunder inden de scroller videre – så derfor er de skiftende billeder med til at skabe blikfang, ligesom brugeren når at se tre glade situationer, som gerne skal fange deres interesse og få dem til at stoppe op og se annoncen.