Submitted by hkr on
got og elite

Sommerens turneringer nærmer sig – husk tilmeldingsfristen til Girls Only Tour og Dormy Elite Tour

Juni byder på masser af turneringsgolf rundt om i landet, og nu nærmer tilmeldingsfristen sig til både 2. afdeling af Girls Only Tour og 2. afdeling af DGU Elite Tour.

Tilmeldingsfrist for begge turneringer: 29. maj kl. 12.00

Vi håber, at klubber, trænere og frivillige vil hjælpe spillerne godt af sted og få taget snakken om turneringsgolf.

 

Girls Only Tour – nu både i øst og vest

Girls Only Tour fortsætter, og i år er turneringen udvidet, så der spilles både i øst og vest Danmark. Målet er at komme tættere på pigerne og gøre det lettere at være med.

2. afdeling spilles den 13. juni 2026 i:

Girls Only Tour er for piger under 25 år og har fokus på fællesskab, trygge rammer og gode golfoplevelser. Her er plads til både nye spillere, dem uden handicap og de mere erfarne turneringsspillere.

Det er en helt særlig turnering, hvor piger møder andre piger, der også spiller golf – og hvor fokus er lige så meget på fællesskabet som på resultaterne.

 

Dormy Elite Tour 

Samtidig spilles 2. afdeling af Dormy Elite Tour, hvor nogle af landets stærkeste junior- og elitespillere mødes til konkurrence på højt niveau.

2. afdeling spilles den 13. juni 2026 på følgende baner:

  • Dormy Elite Tour II Drenge – Sindal Golf Klub
  • Wilbroe Cup / Dormy Elite Tour II Herrer – Helsingør Golf Club
  • Dormy Elite Tour II Damer – Ribe Golfklub
  • Dormy Elite Tour II Piger – Ribe Golfklub
  • Senior Elite Tour (30+) II – Nivå Golfklub

Dormy Elite Tour er en vigtig del af udviklingsmiljøet for spillere, der ønsker stærk konkurrence, ranglistepoint og erfaring mod andre dygtige spillere.

Tilmeld til Dormy Elite Tour

 

Hjælp spillerne godt i gang

Vi oplever år efter år, at turneringer og fællesskabet omkring dem er noget af det, spillere fremhæver som det sjoveste ved golf.

Derfor håber vi, at klubberne vil hjælpe med at få endnu flere spillere afsted – både dem der skal prøve turneringsgolf for første gang og dem, der jagter nye sportslige mål.

Vi glæder os til endnu en weekend med masser af golf rundt om i landet