Submitted by Anonymous (not verified) on
dgu398-800px.jpg

Swedbank er ny DGU-sponsor på juniorområdet

Den svenske bank Swedbank har underskrevet en tre-årig aftale med Dansk Golf Union om sponsorering af juniorarbejdet i DGU-regi.

Helt konkret vil Swedbank være medsponsor af aktiviteten ”Sjov Sommergolf”, som giver børn og unge over hele Danmark mulighed for at stifte bekendtskab med golf i sommerferien.

Swedbanks Partner Manager i Danmark, Magnus Eneskär, er glad for den nye aftale.

- Jeg startede selv med golf, da jeg var ti år. Golfsporten har lært mig meget om sportsmanship, etikette og har tilmed hjulpet mig i at kunne tale foran en større forsamling efter en sejr i en turnering, siger han.

- Golf og ungdomsvirksomhed passer også rigtigt godt med Swedbanks værdier, så jeg glæder mig meget til vores samarbejde, tilføjer Magnus Eneskär.

Som en del af aftalen mellem Swedbank og Dansk Golf Union indgår også, at danske golfklubber kan få et fordelagtigt tilbud, hvis de vælger Swedbank som indløser af deres kortbetalinger i restauranter eller proshops. På dette punkt afløser den nuværende aftale den tidligere ordning, som Dansk Golf Union havde med virksomheden Bambora.

- Vi er glade for at byde Swedbank velkommen som sponsor. Især fordi de støtter op om vores junioraktivitet "Sjov Sommergolf". At vise danske børn, at golf er en sjov, social og udfordrende sport, som kan blive en livslang kilde til glæde, er en af vores vigtigste opgaver i disse år, udtaler Jesper Skotte, salgsdirektør i Dansk Golf Union.

Swedbank er en af Nordens største banker, og en af Europas største indløsere af VISA og Mastercard. Banken står for et stærkt socialt engagement med rødder i de svenske sparbanker.

Sjov Sommergolf afløser fra 2019 det, der de senere år har heddet Juniorugen. I løbet af golfsæsonen kan du læse mere om Sjov Sommergolf i Dansk Golf Unions medier; Golf.dk og magasinet Dansk Golf.

 

Kontakt

Jesper Skotte, +45 30 50 26 85

Magnus Eneskär, +46 767 23 41 92