Hvis ikke du er i direkte berøring med træningen i klubben, håber vi, at du vil sende denne information videre til de relevante personer på området. Hvis du er, skal du endelig læse videre.
Styrk dine trænerkompetencer i 2026
PGA og DGU´s træneruddannelser er designet til at give frivillige såvel som PGA-trænere redskaber til at skabe inspirerende og motiverende træning for børn og unge. Uanset om du er ung og nysgerrig, ny eller erfaren, er der en uddannelse, der passer til dig.
Et uddannelsestilbud til alle niveauer
Her er en oversigt over vores træneruddannelser:
- Ungtræner: For unge trænere mellem 13-18 år. Fokus på træning for de yngste
- Børnetræner: Fokus på træning for de yngste
- Børne- og ungdomstræner 1: Fokus på træning af alle børn og unge
- Børne- og ungdomstræner 2: En overbygning på Børne- og ungdomstræner 1
Læs mere og find tilmelding ved at klikke videre på hver af uddannelserne.
Mere end en uddannelse – et netværk
Uddannelserne tilbydes på tværs af landets fem distrikter, hvor du får mulighed for at blive en del af et lokalt netværk og kan sparre og dele erfaringer med andre trænere i dit distrikt.
Uddannelserne giver mulighed for eventuel aflønning
Du kan arbejde frivilligt som træner, men DGUs træneruddannelser giver også mulighed for at modtage aflønning uden at overtræde amatørreglerne. Børne- og ungdomstræner 2 er uden begrænsning i timeløn og samlet omfang - de øvrige træneruddannelser er det maksimale beløb kr. 120 i timen og kr. 12.000 i alt om året.
Få tilskud gennem kommunen
Langt de fleste kommuner støtter med 75% af deltagergebyret ved kompetenceudvikling af frivillige trænere eller ledere.
Det betyder, at I som klub kan sende jeres frivillige på f.eks. træner- eller udvalgsuddannelser og derefter få størstedelen af beløbet refunderet.
Den pågældende bevillingsprocent, tilskudsordninger og ansøgningsprocesser varierer fra kommune til kommune, hvilket du som regel vil kunne læse dig frem til på kommunens hjemmeside - eller alternativt ved at kontakte kommunens idrætskonsulent direkte.
Kontaktperson: Tanja Lewis (Mathilde Risom Mathiasen fra maj måned)
Mail: taw@dgu.org